søndag den 31. august 2008

Uhh ha hvor er det længe siden jeg sidst har været herinde....

Og hvor har tiden bare fløjet afsted. Der har både været bryllup og barnedåb - en masse kager - Troels har nu officielt fået sit phd. og skal starte 1. oktober. Vila er stoppet i den gamle vuggestue og skal starte i den nye imorgen og jeg er kommet rigtig godt fra start på det nye studie. Hu hej hvor det går mellem baller og lår.... bliver helt svedt bare ved tanken om at det er er sket den fortløbende uge..

Ej det har bare været helt fantastisk at starte på studie igen. Jeg har aldrig startet på noget hvor jeg følte mig så hurtigt hjemme som jeg har gjort på dette studie. Vi er ca. 140 nye studerende og de er smadder søde alle dem jeg har mødt indtil nu. Jeg er kommet i en rigtig dejlig intro gruppe og vi har beslutte at lade gruppe fortsætte ind i 1. workshop. så må vi se hvad der sker. Super spændende og sjovt. Vi har allerede lavet en præsentationsvideo af vores gruppe og idag har jeg så siddet og kæmpet med noget så fint som en kompetencestrategi... altså når jeg kunne få fred for dejlige Vila, som bare bliver større og større og mere og mere selvstændig.

På mandag, dvs. imorgen om en halv time skal Troels saft susemig ud og løbe DHL... Det var vidst lidt en streg i regningen men det skal nu nok blive sjovt. Troels starter dagen med at være i den nye vuggestue med Vila et par timer hvorefter jeg overtager roret og slæber Vila med ud på skolen hvor vi skal lave Gruppekontrakt. Hber lidt vi bliver forholdsvis tidligt færdigeda det jo kunne være lidt sjovt at komme ud og se farmand løbe... Plejer ellers ikke at løbe efter andet end bussen...:-)

Nå men det må være slut for denne gang. skriver forhåbentligt snart igen og der kommer også snart flere billeder af dejlige VILA!

mandag den 18. august 2008

Phd!

Jubii jubii jubii

Troels har fået ph.d.! Det er 99.9% sikkert at troels skal bruge de næste 3 år på at skrive og forske i "penges betydning for den nationale identitet". Super spændende og fra Vila og jeg skal du have et stort TILLYKKE! - det blier spændende og se hvornår du skal starte!

torsdag den 14. august 2008

NYT NYT NYT

Vila er blevet klippet! Nu var det lange pandehår ikke til at styre længere. Af gode grunde blev det temmelig kort hendes nye pandehår, da vildbassen selvfølgelig ikke ville sidde stille under nogen omstændigheder.

Af andet nyt kan jeg fortælle at Vila skal flytte vuggestue pr. 1 sept. Hun har såmænd fået til budt en plads i vores 1. prioritet selvom vi faktisk står nr. 24 på ventelisten ud af 111. Det er bare en rigtig lækker institution - kombineret vuggestue og (skov)børnehave. Der bruger de rigtig meget tid på at lave ting med børnene. F.eks bruger de hver mandag til at male og tegne med forskellige former for farver. Og billederne bliver selvfølgelig rammet ind og pænt hængt op. Faktisk er det kun børnenes egne kreationer der pryder væggene i institutionen. Derudover er der 100% økologisk mad til vuggestuebørnene og varmad 4/5 dage om ugen. Legepladsen er en natur legeplads, med pileflet hytter og det hele. Det største minus er dog at der ikke er nogen rutsjebane. Æv æv! Allerede når hun bliver 2 år starter hun i skovbørnehaven hvor de er ude 14 dage af gangen. Det blir fedt og er lige noget for sådan en vildbasse som Vila Ljusja!!!

Ellers kan jeg fortælle at der er gået totalt kage-bageri i den herhjemme. Oprindeligt skulle jeg "bare" lave en bryllupskage til min gudmor her til oktober (5 etager så der er nok at se til) men nu har jeg sørme også fået rodet mig ud endnu en bryllupskage til Vivian og flemmingsbryllup her den 23. aug. og til Rajas dåb den 24. aug. Det bliver spændende at se hvor fine de blir. Glæder mig til at lave dem.

Af andre ting jeg glæder mig til så kan studiestarten som nærmer sig med hastige skridt godt nævnes. Glæder mig.

For Troels sker der også store ting i disse dage. Som bekendt har han jo arbejdet på en ph.d ansøning de sidste par måneder og i morgen får vi af se om det bærer frugt. Han skal i hvert tilfælde til møde med nationalbank direktøren sammen med sin forhåbentligt kommende vejleder. Spændende spændende. Så kan det jo være at vi begge skal til at læse igen. Husk husk - kryds alt hvad krydses kan!!!

tirsdag den 5. august 2008

Puha, puha, puha...



Det er godt nok længe siden jeg sidste har skrevet lidt herinde. Men som man sige... Tiden går -klokken slår... Og vi har da også haft vores at se til.
I forrige weekend var vi en tur i mormor og morfars campingvogn. Vi tog glade og fro fra københavnsstrup og satte kursen mod nykøbing sjælland hvor vognen ventede. Vi havde fået lov til at låne naboens auto og alt var fryd og gammmen.... Lige indtil bilen gik i står og ikke ville starte igen.... Øv øv øv... men sådan går det jo. Vi fik med Tines hjælp tilkaldt FALCK og min onkel og tante var så venlie at komme og hente os og køre os ned til campingpladsen. Godt vi ikke var på vej til nordjylland! Så havde gode råd været dyre.
Nå men trods en halvskidt begyndelse fik vi alligevel en rigtig dejlig weekend-ferie. Vi var et smut til byen om lørdagen og eftermiddagen blev brugt på stranden. Vila syntes det var dejligst bare at stå og dyppe føderne i vandet helt inde ved strandkanten og skulle ikke nyde noget af et koldt gys. Søndag var vi igen på stranden - denne gang med en lidt modigere Vila. Ved middagstid kom mine forældre og efter at have pakket camperen sammen drog vi på visit hos min onkel og tante. Det var super hyggeligt omend det blev lidt sent - vi var færst hjemme kl 01.30 og skulle alle tidligt op mandag. Men sådan er det jo når man kun holder ferie i weekenderne. Så skal de helst vare så længe som muligt.
I den sidste weekend har var også været ude og føjte. Vi havde Vila-fri torsdag og fredag da Troels skulle have ro til at skrive ph.d. ansøgningenfærdig og mine forældre Vila meget gerne have Vila på Ferie et par dage. Som sagt så gjort og Det var da også dejligt at kunne tage i biffen og spise( på Mcd) sammen helt alene. Lørdag efter arbejdet tog vi ned til Vila hos mine forældre og blev til sændag hvor jeg kørtetidligt ind på job og kom igen senere.

I øvrigt kan jeg fortælle at Vila har det rigtig godt. Hun trives i vuggestuen og bliver stadigt mere og mere fræk og langhåret. Dejlige unge!