Viser opslag med etiketten LOVE TO RUN. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten LOVE TO RUN. Vis alle opslag

søndag den 13. maj 2012

Mad og træning..

I dag har menuen bestået af en skøn pastasalat bestående af tun, fuldkornspasta, salat, agurk, tomat, rødløg, æg og så selvfølgelig dild (en totalt undervuderet kruderurt efter min mening)




Det var super lækkert med en let, frisk og sundere ret efter dagens løbetur som satte 3.5 km ind på løbekontoen. Og det med sund mad og sund livsstil det ved jeg godt jeg har snakket om før - ikke bare én eller to gange men mange gange. Alligevel vil jeg tage det op igen.

Jeg har nu trænet i godt og vel 5 måneder. Det  har i snit drejet sig om 2-3 gange  ugentligt i fitnesscenteret hvor der er blevet løbet eller cyklet og styrketrænet på maskiner. Og det har været super fedt. Jeg er blevet virkelig bidt af det.

At jeg i sidste uge nåede mit mål med 5 km løb uden pause var rigtig stort. Det er lang tid siden jeg sidst rigtig har sat mig et mål og gennemført det og det har givet mig blod på tanden.

Allerede nu kan jeg mærke at jeg er blevet meget stærkere og mere udholden end jeg var da jeg startede. Men jeg vil jo også gerne kunne se resultaterne på kroppen...

Derfor har jeg besluttet at jeg vil bruge en del af mine shopping moneter på lidt mere træningstøj  - har jo, som i måske allerede ved, også  lige købt nye løbesko.

Mit mål bliver således at jeg over de kommende to måneder vil holde fokus på hvad jeg spiser (skære kraftigt i sukkerindtaget - især det flydende) og sætte træningen yderligere i vejret så jeg styrketræner intenst 3 gang ugentligt, løber 2-3 gange og hvis tid og lyst er det så er det jo altid et Zumbahold med pigerne.

Forhåbentligt vil denne kombination af sundere mad og drikkevaner sammen med ekstra træning give gode synlige resultater :-)


Mit træningsmål for uge 20 bliver således:

Mandag  Opvarmning/let konditionstræning + styrke

Tirsdag   Løb 3-4 km

Onsdag   Opvarmning/let konditionstræning + styrke

Torsdag  Løb 3-4 km

Fredag    Opvarmning/let konditionstræning + styrke

Lørdag   Pause

Søndag   Zumba med pigerne









Mors dag..

er ikke noget vi har tradition for at fejre her i familien men idag blev jeg alligevel overrasket med smukke blomster specielt udvagt af min store skønne Vila  (og hendes far).






Sammen med dem fik jeg også skønne jordbær som jeg vil nyde når jeg har været ude og løbe en god tur med mine sprit nye løbesko :-)



lørdag den 5. maj 2012

Et løbe eventyr

I dag nåede jeg mit mål - mit nytårsforsæt om at løbe 5 km! Jeg tog den lange tur for første gang og ganske uventet lykkedes det! Jeg føler mig SÅ sej og er SÅ klar på at gøre det igen!

Jeg har været meget tæt på at opgive mit forsæt flere gange og derfor skal der lyde en særlig tak til min indpisker Mille som i onsdags fik mig på rette sport og min dejlige mand som har holdt fast i mit løfte og presset på med udsigt til en ellers sort samvittighed:-)

Og selvom jeg har snydt lidt mht. shopping (meget lidt) så glæder jeg mig til at komme på shoppetur igen.

Øverst på shoppinglisten står et par endnu bedre løbesko så jeg rigtig kan løbe sommeren imøde med stil!


Nytårsforsæt - TJEK!!!



lørdag den 18. februar 2012

Projekt Love 2 run..

har løbet panden lidt mod en mur de seneste uger - Har simpelthen ikke været top motiveret. Troels arbejder rigtig meget i øjeblikket - og effetivt for at nå at blive færdig så hurtigt som muligt (efter deadline).  Det er holder hårdt men det er dejligt at se entusiasmen brænde igennem.

For mig betyder det konkret at jeg står for hentning af ungerne og underholdning af dem 3 dage om ugen til Troels kommer hjem kl. 18 og spiser. Maden laver jo ikke sig selv disse dage og heller ikke rodet forsvinder - desværre! Sammenlagt med ungernes ulvetime med sult og brok giver det ikke just de bedste træningsbetingelser idet der efter manden står putning af ungerne på skemaet. Jeg plejer også selv at været ret mast på det tidspunkt og da er det desværre oftere sengen end løbeskoene der kalder..

Alt i alt temmelig de- motiverende sådan rent træningsmæssigt og hvad gør man så?

Jo - man har da bare verdens bedste picccoline - Mille - som selvfølgelig hiver en op i gear igen. Når jeg nu ikke kan finde tiden og energien til træning om aftenen så kan man da bare træne om morgenen!?

Således skal jeg nu til at træne et fitness center (Fitness world tror jeg nok) hver tirsdag og torsdag med min nye indpisker (Mille) og måske moster Sia (som jo skal have en lille pige - uhh vi glæder os).
Det bliver fra 6.30 til 7.30 og så på job fra kl. 8.. Det er et ægte kinderæg:
  1. Hyggeligt samvær med sød(e) pige(r) (temmeligt motiverende at vider der er nogen der venter)
  2. Træning ( inkl. løb på løbebånd)
  3. En halv time tidligere fri da jeg møder  en halv time før.


Mit mål er jo at blive glad for at løbe/træne  og vil gerne kunne løbe 5 km.  Derfor skal der nogle gange skrappere midler i brug.. Så skal jeg bare liiiige også have skåret ned for cola , sukker og kage.. som desværre også har taget lidt overhånd..

Nå men planerne er mange (nogen gange skulle man tro mit mellemnvn var PLANER) og modet er der.
Imorgen står den på løb, inden turen til Lego world i Bellacenteret med ungerne og mormor, og tirsdag får jeg min debut i fitness world.. Uhh spændende!


mandag den 2. januar 2012

Projekt love to run - sæson 2

Så prøver jeg igen. Tilbage i maj lancherede jeg min plan om at blive glad for at løbe. Det gik sådan set også fint nok men så kom der pludselig et job "i vejen" som gjorde at jeg pludselig ikke havde tid til det alligevel pga. aflevering og hentning af ungerne...

Nu er jeg nået dertil hvor tiden bare skal findes. Jeg syntes at det faktisk var sjovt at løbe og se fremskidt så derfor starter jeg igen! Jeg vil tage mig den tid jeg har bruge for til at komme ud og løbe 3 gange om ugen - dels fordi jeg burde kunne finde tiden og dels fordi mangel på tid og energi er en dårlig undskyldning. Jeg ved jo godt at man får mere energi af at lave noget aktivt..

Derfor bliver foråret 2011 gået imøde med en løbeplan - zumba om søndagen og en lidt sundere 8 ugers (aftensmads)plan.

Startskuddet gik igår hvor jeg var på årets første løbetur!

Målet er 5 km og så er præmien at mor her må gå på shopping.. indtil da må der drømmes..

Det er mit forsæt for 2012..

onsdag den 4. maj 2011

Løb..

Løb: Uge 2, dag 2..
Det er bare SÅ FEDT!

fredag den 29. april 2011

tirsdag den 26. april 2011

Tjek

Projekt LOVE2RUN: Dag 2 - Tjek
Og tog endda et ekstra minut i løb :-)

mandag den 25. april 2011

Projekt LOVE TO RUN!

Så gik startskuddet til projekt LOVE TO RUN! Mit personlige projekt som handler om at jeg skal blive glad for at løbe. I mit liv, so far, har løbeskoene bestemt ikke været min bedste ven. Løb er så vidt muligt blevet undgået og er hvis det endelig skulle være blevet reduceret til en let lunten.

Men nu skal slut være slut og med et seriøst begynder-løbeprogram i hånden gik starten idag til den første løbetur ud af forhåbentligt mange. Og det var faktisk rigtig fedt!

I dag stod på en 15 min tur bestående lidt løb og meget gang. Planen hedder 3 gange om ugen i de næste 8 uger og så skulle jeg være i stand til at tage 5 km i løb...

Det virker helt vildt at tænke på lige nu - håber skisme gejsten kan holdes - vil SÅ gerne blive glad for det!

Hjælper du mig med at holde gejsten???

Kh Mia



(billedet er ikke taget af mig :-) )