Viser opslag med etiketten Bryllupskage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bryllupskage. Vis alle opslag

søndag den 20. juni 2010

Der er sket rigtig meget..

.. siden mit sidste indlæg tilbage i april! At pensle det hele ud i detaljer gider jeg ikke men her får i lige hovedoverskrifterne - så i ved hvorfor jeg ikke har været aktiv på bloggen :-)

Fra 14 april til 2. juni har jeg skrevet og lavet mit endlige eksamensprojekt. Det har holdt rigtig hårdt men jeg har haft en masse hjælp heldigvis! Tak til brødrene Ørting, til jer som stillede op til fokusgruppe og sidst men ikke mindst min dejlige mand som har været en stor støtte og hjælp for mig! - og Vila som har haft en lidt udeltagende mor - håber at kunne gøre det godt i de sidste uger inden lillebror kommer!

Under arbejdsperioden har Vila fået ny stor-pige seng som hun øvrigt er utrolig glad for! Det er mormor og morfar som har stået for at bygge den og den vækker beundring (og frygt hos de voksne) og glæde hos børnene som selvfølgelig også vil have sådan en - Det da klart!
I sammen ombæring fik vi gjort lidt - og jeg mener lidt klar til lillebrors ankomst. Så nu er er en kommode til tøj og Vilas gamle puslepude - Ej vi har også fået købt en bedside crib ( en seng til at stille op af vores) så lidt forberedt er vi da:-)

Afleveringen faldt jo dagen EFTER Vilas fødselsdag så der var desværre ikke så meget tid til at fejre hende på selv dagen. Det blev dog til hyggeligt morgenbord og is i børnehaven. Der blev hun så hentet af mormor og morfar som hyggede med hende om aftenen hjemme hos dem hvor hun også sov. Dagen efter kom hun retur og blev fejret på behørigvis i haven med dejlig mad og solskin!

Lørdag d. 5. juni var vi til bryllup - jeg lavede endnu engang en bryllupskage - Et hit igen! Det blev holdt på Falster og vi valgte derfor at bruge søndagen i Lalandia - hvilket også var et stort hit  - især for Vila!

Den følgende weekend var det så blevet tid til at fejre Vilas 3. års fødselsdag for familien. Det var super hyggeligt omend det var noget blæsende i haven og ikke helt godt med pavillioner.  Vila fik nogle rigtig fine gaver bl.a. den lækre islandske sweater hun har på oppe på top-billedet!

Søndag stod den på fokusgruppe og frem til tordag d. 17 var humøret og følelserne i forbindelse med min opgave og eksamination noget svingende!

Den 17 var store eksamens dag! Jeg gik op og fik et fint 7 tal ( det der svare til 8-9 på den gamle skala).
Det er stadig helt mærkeligt at jeg kan kalde mig multimediedesigner - at jeg har en uddannelse!? Tænk engang hvem havde troet det!

Og nu står den så på barsel! Var på fagforeningen dagen derpå og imorgen skal jeg på kommunen så jeg kan få mig nogle barselsdagpenge! Og så skal der ellers slappes af og bygges rede.....til den store guldmedalje!
Vila kom jo lidt før tid (10 dage) så det bliver spændende at se hvordan det kommer til at gå med lillebror. I princippet kan det jo ske hvornår det skal være - hvilket Troels også er lidt nervøs over idet han stadig har elever han skal have op til eksamen! Vi satser på at det tidligst bliver d. 25 og allerhelst efter 1. juli... men intet kan siges med sikkerhed og sådan som han sparker og møver virker det som om han vil ud i skrivende stund - så vi får af se hvad der sker.


Nå det var lidt for denne gang! Skriver snart igen... håber jeg :-)

søndag den 19. oktober 2008



Se hvad jeg har lavet, helt fra bunden - En vaskeægte bryllupskage til mere end 80 personer. Er den ikke fin? Det fede er at den smager lige så godt som den ser ud. Mmmmmm...

torsdag den 14. august 2008

NYT NYT NYT

Vila er blevet klippet! Nu var det lange pandehår ikke til at styre længere. Af gode grunde blev det temmelig kort hendes nye pandehår, da vildbassen selvfølgelig ikke ville sidde stille under nogen omstændigheder.

Af andet nyt kan jeg fortælle at Vila skal flytte vuggestue pr. 1 sept. Hun har såmænd fået til budt en plads i vores 1. prioritet selvom vi faktisk står nr. 24 på ventelisten ud af 111. Det er bare en rigtig lækker institution - kombineret vuggestue og (skov)børnehave. Der bruger de rigtig meget tid på at lave ting med børnene. F.eks bruger de hver mandag til at male og tegne med forskellige former for farver. Og billederne bliver selvfølgelig rammet ind og pænt hængt op. Faktisk er det kun børnenes egne kreationer der pryder væggene i institutionen. Derudover er der 100% økologisk mad til vuggestuebørnene og varmad 4/5 dage om ugen. Legepladsen er en natur legeplads, med pileflet hytter og det hele. Det største minus er dog at der ikke er nogen rutsjebane. Æv æv! Allerede når hun bliver 2 år starter hun i skovbørnehaven hvor de er ude 14 dage af gangen. Det blir fedt og er lige noget for sådan en vildbasse som Vila Ljusja!!!

Ellers kan jeg fortælle at der er gået totalt kage-bageri i den herhjemme. Oprindeligt skulle jeg "bare" lave en bryllupskage til min gudmor her til oktober (5 etager så der er nok at se til) men nu har jeg sørme også fået rodet mig ud endnu en bryllupskage til Vivian og flemmingsbryllup her den 23. aug. og til Rajas dåb den 24. aug. Det bliver spændende at se hvor fine de blir. Glæder mig til at lave dem.

Af andre ting jeg glæder mig til så kan studiestarten som nærmer sig med hastige skridt godt nævnes. Glæder mig.

For Troels sker der også store ting i disse dage. Som bekendt har han jo arbejdet på en ph.d ansøning de sidste par måneder og i morgen får vi af se om det bærer frugt. Han skal i hvert tilfælde til møde med nationalbank direktøren sammen med sin forhåbentligt kommende vejleder. Spændende spændende. Så kan det jo være at vi begge skal til at læse igen. Husk husk - kryds alt hvad krydses kan!!!