Viser opslag med etiketten sol. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sol. Vis alle opslag

torsdag den 21. august 2014

Endnu en fantastisk ferie med boligbytte!

For tredje år i træk har vi  brugt homeexchange.com til at arrangere en fantastisk ferie for hele familien. Vi har tidligere byttet os til fantastiske ferier i engelsk landidyl i Yorkshire med kaniner i baghaven og vi har  svømmet i tagpool i Valencia hvor vi havde byttet til en strandlejlighed.

I år gik turen til Paris, hvor vi havde byttet os til en lejlighed i det 13arr.  Lejligheden som lå på12, etage var ren, pæn og rigtig fornuftigt indrette med alt hvad man forventer at finde hos sig selv. Næsten.. for der var til ungernes store glæde badekar!

Paris er en rigtig storby så der var lagt op til by ferie hvor vi i den grad skulle nyde alt hvad Paris havde at byde på.  Med hele 15 dage til at nyde byen var der rigeligt med tid til både kulturelle, sjove og afslappende oplevelser.

En af de oplevelser der var rigtig specielle, var at opleve afslutningen på Tour de France 2014. Vi havde godt tænkt at det kunne være en sjov oplevelse at se men vi havde egentligt ikke regnet med noget så da muligheden for at komme helt tæt på viste sig var det om at slå til. Det blev en sjov oplevelse hvor også ungerne fik mulighed for at se rytterne på tæt hold!

 
En anden oplevelse som havde været selvskrevet siden bytteaftalen kom i stand, var vores tur til Disneyland. Her blev alle Disney forlystelserne prøvet og eventyrstemningen blev suget helt ind. Det var fantastisk at se ungernes glæde ved gensynet med alle Disney figurerne ved paraden om eftermiddagen og vi fortryder ikke er øjeblik at vi blev til de lukkede for aftenshowet på Disney slottet var intet mindre end magisk.


Den sidste oplevelse som skal fremhæves er vores tur til Bois-Le-Roi lidt syd for Paris. Her fandt vi en sand perle. Et aktivitetsområde hvor man kunne ride, spille golf, cykle, spille tennis, sejle kajak og ikke mindst svømme i Seinen.  Det var helt fantastisk. Der var anlagt en strand med sand, der var masser af grønt græs, vandlegeplads og en alm mindelig legeplads. Vi havde en skøn dag  ved vandet hvor der blev svømmet, leget og slappet af i skyggen af vores medbragte parasol.

Vi havde masser af fede oplevelser i Paris sammen med ungerne. Troels og jeg havde været i Paris sammen for et par år siden og det var faktisk en rar fordel da vi dermed havde kendskab til metrosystemet og ikke behøvede at halse rund for at se alle de traditionelle attraktioner. Den første dag endte vi dog alligevel med at gå 11 km pga. en lukket metro.. Det betød at vi resten af tiden valgte at benytte os af den klapvogn der var i lejligheden... halleluja for den!

Jeg kan ikke andet and anbefale en lang storbyferie i Paris til alle. Det var skønt at have god tid til at nyde en storby man som regel haster igennem på 3-4 dage. Vi fik set alt hvad vi ville på de 15 dage vi var der og der var endda plads til et par "hviledage" fyldt med tegnefilm og leg hjemme i lejligheden.

Homeexchange - boligbytte er i den grad faldet i vores smag. Det er en skøn billig måde at få autentiske oplevelser udenfor de konventionelle feriefælder. Jeg kan på det kraftigste anbefale det til alle andre - par singler og især familie hvor feriebudgettet nemt sniger sig over de 25.000kr. bare for rejse og ophold.. Så kommer  mad og forlystelser oveni. Giv det en chance og bliv positivt overrasket. Det er det hele værd og bytter man med en anden familie er der jo også en masse nyt og spændende legetøj til ungerne! Vi regner bestemt med at fortsætte med boligbyttet og faktisk er vi allerede gået i forhandlinger omkring vores næste feriebytte.. hvor det blir siger jeg ikke.. endnu.

mandag den 24. februar 2014

fredag den 14. februar 2014

Kom glad weekend og kom glad forår!

På sådan en skøn solrig fredag kan man da ikke andet end at glæde sig til det rigtige forår kommer♥




onsdag den 22. januar 2014

Sommer, sommer og sol..

I denne grå og mørke vinterkulde kan det være rart at drømme sig et sted hen hvor der er sol og varme! Vila sagde i dag at hun rigtig gerne vil til Cypern igen og jeg kunne rigtig godt tænke mig at komme tilbage til Furteventura igen  - der var vi da Vila kun var et par år gammel.. en skøøn ferie <3

Hvor drømmer du dig hen??






mandag den 13. januar 2014

Morgenstund har guld i mund..


På vej til arbejde i morges.. Lidt en kontrast til snevejret nu..

mandag den 13. august 2012

Scarsboroug - En middelhavsperle i england!


Forleden besøgte vi Scarborough - en by vi blev anbefalet allerede sidste gang vi var her men som vi aldrig nåede at få besøgt. Turen var intet mindre end fantastisk - byen er charmerende - en livlig strandpromenade, varmt og solrigt og lækker strand. Ungerne fik leget i vandkanten og vi fik afprøvet ´fish´n chips´ - den helt rigtige slags! Mmmm..