torsdag den 27. februar 2014

Tak for i aften.. Og babyer!

OI aften har jeg været til pokerarrangement med nogle kolleger fra VF. Jeg tabte 400kr men blev en hyggelig aften rigere. 

Nu er jeg hjemme, slapper af på sofaen og glæder mig over at jeg har fri i morgen. Så skal vi have en rigtig hyggemorgen og ungerne gøres fastelavnsklar. Glæder mig ♥

I en helt anden boldgade skal der lydes et stort tillykke til Kasper og Marie med deres lille nye baby, Poul Anker♥ Der er kommet til verden i dag!

Og til Hanna (og Silas) skal have et knæk og bræk med fødslen af en ny lille kusine i morgen! Glæder mig af hele ♥ til st møde hende!

onsdag den 26. februar 2014

Greys

Er i den grad blevet hooked på hospitalserien Grey's hvide verden. Det er ren følelsesporno og det kan man altså godt nogen gange have brug for :-)


tirsdag den 25. februar 2014

Se hvad jeg kan!

Vila har alle dage været kreativ, hvilket jeg må formode kommer fra mig og måske hendes farmor, Elisabeth. 

Det startede formentligt allerede i vuggestuen og børnehaven - Mariendal har den mest fantastiske kreative tråd der gennemsyrer alt hvad de laver med ungerne. Hvad Vila og nu også Sejr ikke er kommet hjem med af flotte kreationer er ikke småting! 

Nu er Vila startet i skolen og også her er er kreativiteteten helt i top. Se bare hvad tullepigen har præsteret at lave i dag! Hendes første stykke tøj - selvfølgelig med leopardpletter på!


Man vil vel være designer når man bliver stor.. 

mandag den 24. februar 2014

søndag den 23. februar 2014

Bingo banko

I går var Carlsson damerne de helt store vindere ved banko i Vordingborg. Vi tog alle sammen præmier med hjem. Jeg vandt hele 4 gange og kunne forlade etablissamentet med 300kr og en ps. kaffe :-)

Smadder hyggeligt og dejligt at se momsemor igen. Tror 2014 skal være året hvor jeg bankoer den meget mere med momse.



lørdag den 22. februar 2014

Fantastisk lørdag i børnehøjde!

Denne lørdag har budt på lutter hyggelige aktiviteter i børnehøjde.

Vi startede i formiddags hvor var til koncert med Sejrs bedste ven Anton på Frederiksberg bibliotek. Koncerten var med Ramasjangs helt egen Super KALLE og den gik rent ind hos både Sejr og Vila, selvom Vila faktisk allerede havde været til en anden koncert med ham på hendes skole. Dette vidste sig også med alt tydelighed da vi ,lidt sent, ankom til biblioteket og gik til sceneområdet sammen med Kalle. Her kiggede Vila på ham og sagde helt cool "Hej Kalle" som  at de var da bare gamle venner.. Han tog det heldigvis med højt humør og hans koncert var nu også ganske underholdene for os forældre.

Efter koncerten var der tid til autograf skrivning og en lille snak.

 

 
Efter formiddagens koncertoplevelse var der kortvarigt pitstop hjemme i paladset, inden turen igen gik ud til børnehygge. Denne gang gik turen hjem til Fasanvejen, hvor der skulle fejres 36 års fødselsdag - Clara blev 6 år g Hanna blev 30.
 
 
 
 
Dette blev fejret med udklædning og tøndeslagning i gården og var som altid en hyggelig dag for børnene - og forældre. Alt i alt en dejlig lørdag
 







 


 
 
 

fredag den 21. februar 2014

Kom sol, kom varme..

Jeg glæder mig til foråret rigtig kommer med fuglefløjt og lune dage og jeg håber af hele hjertet at den korte vinter er helt slut. Heldigvis ser det ud til at modernatur er enig♥










tirsdag den 18. februar 2014

Triste nyheder..

Sender varme tanker og kærlighed til en kær bekendt der er død-syg og formentlig kun har kort igen. Det er forfærdeligt som livet kan slå nogle grusomme krøller. Kun 30 år og familiefar.. Jeg har ikke nok ord..♥♥♥

søndag den 16. februar 2014

En madoplevelse ud over det sædvanlige...

Det er hvad jeg har haft med min far her til aften. Vi har været på restaurant  - en restaurant der kun eksistere én eneste dag og med kun én eneste ting på menuen nemlig TARTAR og vin.

Jeg har aldrig hørt om det før men der har tilsyneladende eksisteret i del år forskellige steder i verden og er nu kommet godt i gang i Danmark også. Konceptet hedder Restaurant Day og går i alt sin enkelthed ud på, at alle og enhver kan åbne sin egen restaurant ca. 4 gange årligt. Du må lave lige hvad du lyster om det er 3 retters luksus, det store Sønderjyske kagebord eller hvad du nu finder på. Du må selv bestemme hvor/hvordan/hvornår det skal serveres - fra bagsmækken af din bil, I din lokale park eller som i aften hjemme i lejligheden på 4. sal. Jo vildere og mere skævt jo bedre!

Og i aften har den altså stået på tartar og historier om tartar og jeg lover dig at det smagte godt! Kødet var silke blødt rigtigt lækkert krydret og det var super flot anrettet og så var der rigeligt af det... hele 300gr pr næse!




Det foregik som sagt i en lejlighed på Østerbro på 4. sal, hos Katrine og Umut. Det var utrolig hyggeligt - flot dækket op og en skøn oplevelse at spise (kød) med 5 andre man ikke kendte i forvejen.

Tak for det♥

Jeg er så mæt at jeg kan trille og er helt sikker på at jeg har fået dækket mit proteinbehov for i dag.

Dejlig weekend!

denne weekend har vi haft overnattende naboer på besøg. Ikke de nye men søde Tine og hendes dejlige piger, Vilja og Dicte  ♥  Det har været rigtig hyggeligt. Der er blevet spist, hygget og leget til den store guldmedalje.








fredag den 14. februar 2014

Kom glad weekend og kom glad forår!

På sådan en skøn solrig fredag kan man da ikke andet end at glæde sig til det rigtige forår kommer♥




torsdag den 13. februar 2014

Dinner-date med manden.

I aften har jeg været på date med min mand. Turen gik til "house of Steaks" på Godthåbsvej og nej der blev ikke serveret girafsteaks... Det var kun oksemørbrad vi fik serveret og på en skala fra 1-10 vil jeg vurdere det til 7-8. Ok til prisen..men har prøvet bedre. Tilgengæld var selskabet en 12'er! Dejligt med lidt se-hinanden-dybt-i-øjnene tid, uden de dejlige, men til tider meget opmærksomheds krævende unger. Nu er vi hjemme igen efter en skøn aftengåtur og hygger på sofaen med en god film.. Dejligt♥

onsdag den 12. februar 2014

At stoppe for grønt..



I januar havde jeg et uheldigt møde med civil betjent fra færdselspolitiet som desværre ikke kun kostede på dankortet men også på kørekortet.. Glup!

Det er bestemt ikke noget jeg er stolt af og her en lille måned efter, kan jeg stadig mærke det når jeg kører rundt i det ganske danske land. Ikke fordi jeg ikke (det meste af tiden) har følt at jeg kørte pænt og var opmærksom i trafikken, men jeg kan mærke at min opmærksomhed i den grad er blevet skærpet. Jeg er blevet utrolig fokuseret  på fart og lyskryds.. Faktisk er det lige før jeg også stopper for grønt.. for hvad nu hvis der bliver gult ligeså snart jeg kører frem!?

Men det er vel alt i alt meget godt.. Så går der forhåbentligt lang, lang tid før et evt. andet møde med lovens lange arm finder sted.. Hehe..

tirsdag den 11. februar 2014

Creativity..

Det er ikke kun storepigen der kan være kreativ. Se hvad Sejr bajer kom hjem med i går♥


mandag den 10. februar 2014

En hård dag på jobbet..

Efter en uge med sygdom er Sejr tilbage i børneren og det er tilsyneladende ret hårdt♥

søndag den 9. februar 2014

Leg og fest

Findes der noget skønnere end når ens unger bruger deres frie fantasi og bare leger ♥ Men vi skal måske lige vente lidt med at anskaffe os en hund...


lørdag den 8. februar 2014

Lad kampen om verdens herredømmet begynde!

Der hygges og spilles Risk hos Kasper og Marie mens Troels er hjemme og passer ungerne... Han sagde han var sløj men vi er sikre på st det er fordi han er bange for at tabe ;-)

fredag den 7. februar 2014

Slik og sygdom..

Hvad der skulle have været en alene aften for Troels og jeg er desværre blevet til en hjemmeaften med en næsten rask Sejr og en næsten syg Troels.. Ikke det fedeste bytmed... Godt vi har masser af slik!


onsdag den 5. februar 2014

Hvor tisser skraldemanden??

I dag er jeg hjemme med Sejr bajar, som igen er ramt af roskildesyge. Hvorfor sådan noget altid skal starte om natten fatter jeg simpelthen - det er jo bare super lækkert med sengetøj der skal vaskes osv..

Nå men det var lige en kort bemærkning, for mens jeg er herhjemme, kan jeg høre skraldebilen holde nede på gaden. Vi bor i lejlighed og har sådan noget skraldesug og qua at  min arbejdsplads er Vestforbrænding og jeg nok lidt arbejdsskadet, var jeg altså lidt jeg nysgerrig for at se hvordan det fungerede.  Jeg stod derfor ved vinduet og fulgte med, ikke at jeg fik set så meget da de næsten var færdig,e men en lille oplevelse fik jeg da ud af det.. Den ene af skraldemændene stillede sig nemlig hen langs siden af skraldevognen og begyndte at tisse, midt i vores lille gade med vinduer til 4. sal s højde hele vejen rundt..

Den havde jeg ikke lige set komme.. men hvad gør man egentligt hvis man er på farten hele dagen? Mange ville vel låne et toilet, men der er vel også de situationer hvor skraldemanden, postbuddet eller håndværkeren befinder sig i et beboelsesområde hele dagen. Og hvad gør man så?  Banker man på hos fru Jensen og spørger om lån? Tror vi på at hun ville sige ja? Og er det i orden at sige nej?  I følge familieadvokat Erik Frodelund har man som privat boligejer ikke pligt til at låne sit private toilet ud og dermed har skraldemænd m.fl. ikke andre muligheder end holde sig til de er tilbage på kontoret, bruge en flaske eller i sidste ende fru Jensens hæk...

Og mon ikke fru Jensen bliver lidt mere utilfreds end jeg, med den ufrivillige vanding af hækken? Dertil kommer at man jo rent faktisk risikere en bøde på 1000kr for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen at urinere på offentlig vej...

Så faktisk er det lidt af en knibe man kan havne i hvis man virkelig skal.

Jeg tænker at det ikke er super lækkert, men også at det nok er et temmelig udbredt fænomen i flere brancher, det med at tisse i det fri... Håber bare virkelig ikke at det samme gælder når der skal laves nr. 2 eller hvis man pludselig får besøg fra Roskilde..

tirsdag den 4. februar 2014

The Perfect Relationship

Sætter alligevel ens eget forhold lidt i perspektiv..



God aften derude!











mandag den 3. februar 2014

Skolestart for moderen

Så kom dagen hvor skoletasken skulle pakkes og jeg skulle indtage skolebænken. Som tidligere nævnt er jeg startet på en akademiuddannelse på CPH Business og er i dag startet på første fag - strategisk kommunikation. Førstehåndsindtrykket er godt så nu må vi se og det hele lever op til forventningerne. Jeg har i hvert tilfælde på fornemmelsen at jeg kommer til at lære Vestforbrændingen virkelig godt at kende over de næste 3 års tid..📝📚

søndag den 2. februar 2014

Sminkedukke på indkøb eller?

Mens Troels og ungerne har været på besøg hos oldemor Lizzie, har den stået på rengøring og på
jeg-aner-ikke-hvad-vi-skal-spise-i-aften-indkøb,  for mig.  På vej ned til Kvickly kl.16 søndag eftermiddag kom jeg til at tænke på at jeg overhoved ikke havde fået gjort noget ved mig selv, inden jeg kastede jakken på og satte mig på cyklen.  Det i sig selv er ikke unormalt  men det fik mig til at tænke på at der jo er nogen for hvem det er en umulig tanke at forlade huset uden makeup eller skæg og hår i rette folder.

For mig er det ikke et problem at gå i netto i jogging-sex og morgenhår under hætten men hvordan har du det hvis det var dig?

Skal du være "dullet-op" for at gå til bageren eller?




lørdag den 1. februar 2014

Januar!

I dag skriver vi 1. februar og dermed er januar uigenkaldeligt slut og jeg mangler nu kun 11 måneder i opfyldelsen af mit nytårsforsæt om et indlæg om dagen.

Januar har budt på kulde og mørke, sygdom, indhug i både køre og dankortet (øv, øv, øv), en dejlig men også meget hidsig dreng, hygge og spil med venner og familie, bestilling af pigelogerejse til Amsterdam, sne og kælkebakke og sikkert meget mere jeg ikke lige kan komme på..

Alt i alt en god blanding af godt og hyggeligt og mindre godt og mindre hyggeligt præcis som de fleste andres januar.

Nu vil jeg smutte i seng - godnat derude og velkommen til februar

Billedet har intet med noget at gøre men bare et jeg tog i dag..