Men det må alligevel vente lidt - der er lige et lille efterslæb - tanker som kører rundt opppe i knolden, et kapitel - en rejse - som skal afsluttes med en pæn sløjfe - også her på bloggen!
Idag er det 3 måneder og 5 dage siden vi drog ud på vores første store familie eventyr og det er faktisk ikke helt til at begribe at det allerede er slut. Mange mennesker ville aldrig tage afsted i første omgang, det ved jeg, og jeg kan da også godt forstå at det ikke tiltaler alle at være væk fra familie og venner. At et udenlandsophold med en 3årrig og en baby på 6 måneder ikke lige er det fedeste for alle...
Ikke desto mindre har det været fantastisk. Vi kom til at bo i det mest fantastiske hus, med plads til os alle og til alle som havde lyst til at komme og besøge os. York er en helt igennem fantastisk by men masser og masser af historie og masser og masser at se og opleve. Vi nåede ikke engang at se det hele selvom jeg havde "fri" med ungerne hver dag. Også englænderne viste deres bedste side mens vi var derovre. De var altid smadder søde og hjælpsomme. Jeg har aldrig været i england før og jeg er glad for at York blev mit første møde med landet!
At være i england - York fik også stor betydning for Vila. For hende betød det en ny børnehave/nursery, nye legekammerater, balletdans og et nyt sprog hun skulle til at forholde sig til. Hun klarede det med bravour! Vi er simpelthen bare så stjerne stolte af hende. Jeg er sikker på at havde vi skullet være der længere, 6 måneder -1 år havde hun talt flydende. Hun samlede bare det egelske sprog op så hurtigt, kunne sige rigtig meget på engelesk og jeg er sikker på hun forstår endnu mere! Hun har bare være en helt fantastisk pige!
Inden afrejsen var vi (jeg) meget stressede hvilket helt sikkert har smittet af på hende for da vi kom derover var det som om roen lagde sig over os alle og vi nød bare hinanden og tingene mere end vi ellers ville have gjort. Jeg tror i den grad Vila fik stillet sig mor-sult i løbet af de første uger hvilket sikkert også har hjulpet i forhold til hendes måde at være overfor Sejr som jo ellers godt kunne være en anelse anstrengt (uden at det var slemt) da han jo var meget afhængig af mig.
Og Sejr... Ja han gik fra at være amme-barn til alt-ædende-barn på de 3 måneder. Der er næsten ingen grænser for havd han vil smage på - selv chicken curry ryger ned! Der gik heller ikke lang tid før han kunne sidde helt selv og derfra var der ikke langt til møveri på maven, et møveri som udviklede sig til regulær baglænskravling og her på sidste etape til rigtig kravl! Helt vildt som den lille unge er vokset på de 3 måneder! Det var jo også takket være Sejr at vi fik lov til at opholde os på York hospital en uges tid. Akut brokitis var ikke lige det vi havde håbet på men alt andet lige så gik det jo godt og vores lille basse er helt tilbage , fit for fight igen. Men vi gider det altså ikke igen!!
Gæster fik vi også under vores ophold i York. På de 3 måneder havde vi 5 besøg fra danmark. Det var mine forældre - Hanna, Silas og Clara - Daniel, Melanie, Laura og Adrian - Gert og hendes mand og Bedstefar og Bedstemor - og det var bare SÅ dejligt at have alle sammen på besøg. Det bragte lidt hygge og danskhed med sig og Vila nød især den ekstra opmærksomhed fra børn og voksne som elsker hende!
For Troels var turen til York ikke (kun) ferie. Han brugte hverdagene på York university hvor han arbejdede på sin phd. Jeg er sikker på at opholdet har været gavnligt for ham, fordi selvom han måske ikke nåede helt det han havde håbet så fik han alligevel tiden og roen til at fokusere på netop sin phd. og ikke på alt muligt andet og DET var det vigtigste.
At sige farvel til York var faktisk lidt mere trist end vi egentligt havde regnet med. Jeg havde faktisk nået og knytte mig til ret mange forskellige steder rundt om i byen - godtnok mest steder med gode kager :-) Og dem måtte jeg jo lige side farvel til. Noget af det hårdestevar dog skulle sige farvel til personalet i Vilas nursery da de jo bare har være SÅ søde og taget sig så godt af hende!
Efter York gik turen så videre til London - en tur som vi overlevede med nød og næppe og kun takket være Charlies Angels. Det blev et par fantastiske dage i London - dage som som både kom til at indeholde kæmpe demonstration og kæmpe dinosaurusser. Det var fedt at opleve en stor by, men også en meget anderledes oplevelse når man lige var kommet fra rolige York!
Vores tur blev afsluttet med 14 dages decideret ferie på Malta. Malta var en oplevelse. Der var både gode ting og skidte ting. Vi kørte i livsfarlige busser og oplevede et fantastisk delfinshow. Alt i alt var det en ganske ok afslutning på vores første store rejse eventyr.
![]() |
| Den lille familie - sidste dag på Malta |
Og nu sidder jeg så her, foran computeren. Vi har været hjemme i 3 dage nu og har haft lidt tid til at tænke over det hele.
Den her oplevelse har lært mig at jeg at DET HER det kan vi sku godt! At vi for min skyld godt kunne rejse ud i verden igen - leve og opleve andre steder, selv med små børn. Børn tilpasser sig jo - og jeg er sikker på at de vinder mere end de taber på sådanne oplevelser. Står det til mig vil jeg i hvert tilfælde seriøst overveje det hvis vi en dag får tilbuddet/muligheden for at rejse ud igen i en kortere eller længere periode.
En anden ting er at jeg nok har forelsket mig lidt i York. Det er en fantastisk by med fantastisk søde mennesker. Det er absolut ikke sidste gang vi besøger den by - især nu hvor vi også kender nogen der bor derovre! Fantastisk by siger jeg jer - fantastisk by! Helt sikkert et besøg værd!
Som rosinen i pølseenden på denne rejse epilog, på denne reflektion over vores oplevelser de sidste 3 måneder så er det aller vigtigste, største og mest værdifulde vi tager med hjem, forholdet mellem Vila og Sejr...
Vila og Sejr elsker hinanden uendeligt højt! Det er helt fantastisk at se hvor meget Vila bare vil Sejr og hvor meget Sejr bare vil Vila. Det er ikke fordi jeg tror sådan et forhold kun kan opnår ved at være sammen 24/7 i udlandet, men jeg er sikker på at den betingelsesløse kærlighed de føler til hinanden til dels kommer af at være så meget sammen og have begge sine forældres fokus på sig. At Vila ikke føler sig overset eller er jaloux i forhold til Sejr og at Sejr har fået stjerne meget opmærksomhed fra sin storesøster har bare været uvurderligt.
Det er fantastisk når ens børn elsker hinanden SÅ meget...

