I år gik turen til Paris, hvor vi havde byttet os til en lejlighed i det 13arr. Lejligheden som lå på12, etage var ren, pæn og rigtig fornuftigt indrette med alt hvad man forventer at finde hos sig selv. Næsten.. for der var til ungernes store glæde badekar!
Paris er en rigtig storby så der var lagt op til by ferie hvor vi i den grad skulle nyde alt hvad Paris havde at byde på. Med hele 15 dage til at nyde byen var der rigeligt med tid til både kulturelle, sjove og afslappende oplevelser.
En af de oplevelser der var rigtig specielle, var at opleve afslutningen på Tour de France 2014. Vi havde godt tænkt at det kunne være en sjov oplevelse at se men vi havde egentligt ikke regnet med noget så da muligheden for at komme helt tæt på viste sig var det om at slå til. Det blev en sjov oplevelse hvor også ungerne fik mulighed for at se rytterne på tæt hold!
Den sidste oplevelse som skal fremhæves er vores tur til Bois-Le-Roi lidt syd for Paris. Her fandt vi en sand perle. Et aktivitetsområde hvor man kunne ride, spille golf, cykle, spille tennis, sejle kajak og ikke mindst svømme i Seinen. Det var helt fantastisk. Der var anlagt en strand med sand, der var masser af grønt græs, vandlegeplads og en alm mindelig legeplads. Vi havde en skøn dag ved vandet hvor der blev svømmet, leget og slappet af i skyggen af vores medbragte parasol.
Vi havde masser af fede oplevelser i Paris sammen med ungerne. Troels og jeg havde været i Paris sammen for et par år siden og det var faktisk en rar fordel da vi dermed havde kendskab til metrosystemet og ikke behøvede at halse rund for at se alle de traditionelle attraktioner. Den første dag endte vi dog alligevel med at gå 11 km pga. en lukket metro.. Det betød at vi resten af tiden valgte at benytte os af den klapvogn der var i lejligheden... halleluja for den!
Jeg kan ikke andet and anbefale en lang storbyferie i Paris til alle. Det var skønt at have god tid til at nyde en storby man som regel haster igennem på 3-4 dage. Vi fik set alt hvad vi ville på de 15 dage vi var der og der var endda plads til et par "hviledage" fyldt med tegnefilm og leg hjemme i lejligheden.
Homeexchange - boligbytte er i den grad faldet i vores smag. Det er en skøn billig måde at få autentiske oplevelser udenfor de konventionelle feriefælder. Jeg kan på det kraftigste anbefale det til alle andre - par singler og især familie hvor feriebudgettet nemt sniger sig over de 25.000kr. bare for rejse og ophold.. Så kommer mad og forlystelser oveni. Giv det en chance og bliv positivt overrasket. Det er det hele værd og bytter man med en anden familie er der jo også en masse nyt og spændende legetøj til ungerne! Vi regner bestemt med at fortsætte med boligbyttet og faktisk er vi allerede gået i forhandlinger omkring vores næste feriebytte.. hvor det blir siger jeg ikke.. endnu.


