En ualmindelig hård weekend:-)

Den foregående weekend viste sig at være lidt af en prøvelse. Jeg havde været på arbejde i hjemmeplejen og da jeg fik fri der var det blevet tid til at forsøge sig som ekspedient i børneskotøjsbutikken "tjubang". Det gik rigtig fint. Efter arbejdet skulle jeg så hjem og så skulle vi grille og spille spil med naboerne. Det var super hyggeligt.

Lørdag stod den på arbejde - Claras navngivning hvilket var en rigtig hyggelig eftermiddag - bortset fra at jeg var så træt at jeg måtte tage mig en morfar:-)
Clara er bare blevet så stor og kan efterhånden så meget. Hun bliver jo også 4 mdr. lige om lidt og vi krydser i hvert tilfælde fingre for at hun bliver alt ædende!

Lørdag aften stod i byturens navn - Alexia havde fået mig overtalt til at tage i byen med hende og en veninde - velvidende at jeg skulle op på arbejde søndag.

Jeg gør det aldrig mere! Forstå mig ret. Det var super dejligt at være ud og feste og have lidt "Vila og Troels fri" men fedt er det ikke at skulle op kl. 07.00 og på arbejde i frb. hjemmepleje.
Lad mig bare sige at søndag formiddag var meget lang og at det først var over middag jeg igen følte mig nogenlunde på toppen.

Igår tog vi derfor en fælles fridag. Vila havde haft feber søndag og da jeg havde fri besluttede Troels at joine os. Det var super hyggeligt.

Idag har vi begge været på arbejde og Vila har været i vuggestue. Klaus hentede Vila her i eftermiddag så Troel og jeg har haft hele 8 timer alene. Hyggeligt for en gang skyld at lave mad sammen og spise ved sofabordet da vi jo ikke behøvede bruge højstolen.

Nu er hun hjemme og nu skal hun sove så vi kan komme til at se KUNGFU PANDA!

Vandet gik!

Idag skal Troels og jeg i biografen. Vi skal se Indiana Jones og Vila skal passes hos Karna og Jonas imens. Det bliver hyggeligt men det skisme også lidt mærkeligt.

Mærkeligt fordi vi for præsis et år siden var ude og spise sammen Troels og jeg og bagefter til koncert... og om aftenen gik vandet... Sjovt at vi lige skal ud og hygge alene på denne aften af alle.. Det er helt vildt at der allerede er gået et år siden vi gik og ventede på at hun ville komme ud. Jeg tror sku godt jeg kunne gøre det igen hvis det var. Sjovt nok er det ikke smerterne man husker men istedet det positive. Dejligt! Vandet kommer ikke til at gå i aften men hvem ved det kommer jo nok til at gå en gang eller to mere i løbet af årne:-)