Kort tid efter mit sidste blogindlæg om vores sommerferie sidste år i Paris, fandt vi ud af at jeg ventede mig med lille V. Egentligt var det ikke planlagt at vi skulle udvide familien lige pt., men uplanlagt eller ej så var og er hun ønsket.
Graviditeten..
Selve graviditeten var... et helvede.. Det kan godt være at jeg ikke har lidt af bækkenløsning (som også skulle være slemt) men jeg har til gengæld haft alle andre gener man kan tænke sig i løbet af de 9 måneder. De første 5 måneder var jeg på kvalmestillende medicin for overhovedet at komme igennem dagene og gik i seng så snart jeg kom hjem, hvilket var lidt af en prøvelse for Troels, som i laaaaang tid var "eneforældre" til Vila og Sejr.. I den periode levede jeg primært af appelsin youghurt og Cocio og med de mængder der blev drukket er det stadig et under at lille V ikke kom ud og var helt chokoladebrun.
I sidste ende endte det med, at jeg måtte gå fra på jobbet 2 uger før min egentlige barsel startede og inden lillepigen kom til verden, nåede jeg derfor at gå hjemme i 10 uger - 10 uger hvor jeg langsomt blev mere og mere mig selv og fik gang i redebygger instinktet og kunne begynde at glæde mig rigtig til at møde hende.
Fødslen.. optakten
Egentligt havde jeg fra starten sagt, at det sikkert ville ende med vandafgang og en lynfødsel hjemme i vores seng på terminsdagen. Ikke desto mindre troede/håbede jeg mere om mere på en fødsel før termin jo længere hen jeg kom - Jeg mener hey.. både Vila og Sejr kom før termin så hvorfor ikke denne lille guldklump?! Jeg fik ret i en ting.. hun kom på terminsdagen - som tilfældigvis også var MORS DAG. Inden da havde hun dog "truet" med at komme ud flere gange i løbet af ugen op til og vi havde sågar en rigtig generalprøve med besøg på fødegangen natten til lørdag hvor veerne var taget til.. Desværre gik det hele i stå igen og vi måtte tage hjem igen med baby i maven.. stadigvæk!
Lørdag besluttede jeg mig for at boykotte alle veer. Jeg gad ikke tage på fødegangen igen med mindre det var helt sikkert at vi kom hjem med baby i armene og ikke i maven. Derfor tog Vila og jeg på forårsmarked på Nørrebro og senere fik Troels og jeg et par fritimer mens ungerne var på besøg hos Hanna og Silas. Vi sluttede dagen med en dejlig hjemmelavet middag og spiste vaffelis hos Hanna og Silas, da vi hentede ungerne.
Fødslen..
Omkring kl. 02.00 natten til søndag den 10. maj, startede veerne igen - med gode intervaller. Klog af erfaring vidste jeg dog at det ikke var "rigtigt" hvis jeg ikke også havde dem når jeg stod op og bevægede mig rundt. Fra 02.00 til 05.00 fik jeg ikke noget søvn. Kl. 05.00 gik jeg i bad hvor veerne blev hyppigere med af kortere varighed. Efter badet frygtede jeg at det var gået i stå igen men efter lidt tid startede det op igen - nu endnu kraftigere end tidligere. Omkring kl. 6.45 ringede vi til fødegangen og fortalte at vi gerne ville komme - det fik vi lov til. Herefter blev Hanna og Silas vækket - Vi ville komme forbi med ungerne inden længe. Jeg var sulten så Troels blev sendt i bageren og han fik samtidig til opgave at informere mormor og gudmor Lone om at nu var det formentligt nu. Jeg behøver vel ikke at sige at ungerne var meget begejstrede ved udsigten til at lillesøster snart ville komme? De sang fødselsdagssang hele vejen ned af trappeopgangen! Det var så sødt. Helt optimistisk havde jeg en ide om at vi liiige kunne spise lidt morgenmad hos Hanna og Silas inden vi kørte til Riget.. men det måtte jeg erkende at jeg ikke lige var i stand til alligevel.
Med ungerne afleveret ankom vi til Riget kl. 07.30 hvor jeg blev undersøgt i et undersøgelsesrum og det blev konstateret at jeg var i fødsel, 5-6 cm åben. Herefter blev mormor og gudmor hidkaldt så de kunne være med til fødslen.
Min mor havde jo været med til både Vila og Sejrs fødsel, så det var helt naturligt at hun også skulle med til fødslen af lille V. Gudmor Lone havde derimod ikke være med til nogen af dem og da hun "kun" har en søn er det ikke så sandsynligt at hun nogensinde ville kunne få den oplevelse at byde et lille liv velkommen til verden. Det var en gave jeg rigtig gerne ville give hende og heldigvis ville hun rigtig, rigtig gerne tage imod den.
Omkring kl. 8 fik vi vores egen fødestue I og herefter gik fødsel sin egen stille gang.
Jeg havde en super sød jordmoderelev - Helle - som var 1½ måned fra at være færdig og hendes mentor, Tina, som holdt sig meget i baggrunden. Over de næste 2 timer tog veerne stille og roligt til i styrke. Det gjorde nas og Troels, mormor og gudmor fik alle besked på at holde kæft når der var en ve. Super irriterende at de bare sludrede løs.. tsk, tsk.. Jeg fik smertelindring i form af varmepuder og lattergas - som for første gang rent faktisk virkede for mig. Desværre fik jeg pressetrang lidt for tidligt og måtte opgive gassen til fordel for gispen.
Kl. 10.07 den 10. maj 2015 kom lille Vega Fryd så til verden. Hun var helt fin og færdigbagt og kunne komme direkte op til mig med det samme. Hun kom ud med højre hånd oppe ved hovedet, ved venstre øje. Hun vejede 4120g - næsten det Troels havde gættet på (han havde gættet på 4100g lige ud) og hun var 52 cm lang hvilket var hvad jeg havde gættet på. Vores søde jordmor Helle var helt galt på den med hendes bud på 3400g.
Mødet med lillesøster - Vega Fryd
Efter lidt mad og drikke - den første amning, et bad og en udskrivelsessamtale var vi omkring kl, 14.30 klar til at tage hjemover igen. Inden da skulle vi dog lige forbi Hanna og Silas for at hente ungerne og ikke mindst vise dem deres nye lille søde lillesøster - Vega Fryd - Lille V.
Det var et super fint og smukt øjeblik. Både Sejr, Vila og også Clara med meget begejstrede for den lille ny og der var også kamp om hvem af de nybagte storesøskende der skulle sidde ved siden af hende på vej det sidste stykke hjem.
Vel hjemme gik Vega og jeg i seng - jeg var træt som et alderdomshjem efter fødslen og overlod derfor Troels med de to store.
Alt i alt en rigtig god fødsel - en hård men dejlig oplevelse og verdens bedste MORS DAGS gave - Lille Vega Fryd!
