Viser opslag med etiketten Vila. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vila. Vis alle opslag

lørdag den 27. juni 2015

Sommerferie og hyggetur i Zoo 🐯🐒🐢

I går var det Vilas sidste skoledag i 1.b. Dagen startede med morgenmad i klassen og efter at have sunget feriesangen i den store gymnastiksal gik turen til zoo. Her fik Vega sit første glimt af vilde dyr, der blev set på Sejrs ynglingsdyr nemlig krokodillerne i tropezoo og selvfølgelig skulle vi også lige en tur forbi leoparderne som jo er Vilas yndlingsdyr. Sidst men ikke mindst blev der tid til en tur i børnezoo og en is i det gode vejr. Alt i alt en dejlig dag❤️☀️👍
















torsdag den 11. juni 2015

Kæreste- og bryllupsdag


I går var det vores årsdag - Troels og jeg❤️ Det blev fejret stille og roligt - det meste af dagen sammen med lille V, der blev præcis 1 måned - med morgenmad på altanen og en god lang lur😴
 
Troels og jeg havde i går væres kærester i præcis 10 år og vi har været gift i 7 dejlige år😍

Om aftenen blev det fejret med en lækker middag og en dejlig dessert lige i Troels ånd - nemlig citronfromage🍴🍋 og så sluttede vi af med at kigge bryllupsbilleder på computeren sammen med de to store unger - super hyggeligt❤️





onsdag den 3. juni 2015

Drage tid..

Så blev det onsdag efter Vilas fødselsdag og tid til at indløse Build-a-Bear gavekortet fra momserne. Det skete i deres butik inde ved Tivoli sammen med mormor, Vega og mig. Oprindeligt var det en My Little Pony der var ønsket, men den unge dame skiftede mening og vi forlod derfor butikken en blå drage rigere - med både magisk lyd, hjertebanken og grinelyd - derfor navnet Grine Dragen❤️ Og så fik den selvfølgelig rulleskøjter også.. SÅ sejt!

Behøver jeg at sige at Vila var lykkelig?!



mandag den 1. juni 2015

Vilas 8 års fødselsdag x 2

Både i går og i dag har vi fejret Vilas 8 års fødselsdag. Faktisk få kan jeg slet, slet ikke forstå at der allerede er gået endnu et år. Jeg ved at det lyder lidt kliche - og at det er det samme jeg skriver hvert år - men det er godt nok vildt som tiden går - 8 fantastiske år! Lige nu har vi både den ældste og den yngste i flokken af børn i familien og i den øvrige omgangskreds. Det er ret vildt både at have en helt lille og hjælpeløs lille mus og så samtidig have en stor og stærk og selvstændig pige som er i fuld gang med at kunne gøre rigtig mange ting helt selv.. Skønt, dejligt og vildt..


I går var det så familien og venner af familien der var samlet for at fejre hende og det blev traditionen tro gjort i fin stil i vores dejlige gård  - til trods for at det var lidt overskyet og lettere blæsende.
I år havde vi ud over familien også inviteret venner af familien med børn med til festen. Det betød at der var rigtig mange både voksne og børn samlet og der blev virkelig hygget og leget igennem. I alt var vi 31 hvoraf  der var 14 var børn i alderen 0 til 8 år. Det var super hyggeligt og dejligt at have så mange skønne mennesker samlet hos os. I år stod menuen på gudmor Lones hjemmebagte fødselsdagsboller, frugtspyd, pølsehorn og gammeldav's isvafler med det hele.


 
 

I dag, på Vilas rigtige fødselsdag og årets første sommerdag, var turen så kommet til fødselsdagsfest for klassen. Den blev i år holdt sammen med en klassekammerat fra vores gård, for alle klassens piger, i vores gården. Her var der blevet lavet en ualmindelige ekstravagant og avanceret - men super sej - skattejagt (ikke af mig - så var det kun blevet 3 poster) som pigerne med lidt hug en hæl og hug en tå, fik gennemført trods sværhedsgraden og den tid det tog. I løbet af eftermiddagen blev de spist af med frugtspyd og hjemmebagte boller og efter leg og skattejagt stod den på hotdogs fra grillen inden legen  blev givet fri og det var tid til afhentning.




Alt i alt er det mit indtryk at min smukke, store, stærke Vila har haft to rigtig dejlige fødselsdage. Hun har fået alt det hun ønskede sig - herunder særligt rulleskøjter og en tur til Build-A-Bear shoppen hvor hun skal "bygge" sig en My Little Pony bamse med mormor på onsdag. Hertil kommer, at det nok ikke har været helt skidt at være lidt i centrum, når nu lillesøster trods alt har fået taget sin del af opmærksomheden de sidste 3 uger..

Søstrene V

lørdag den 28. juni 2014

Lykkedag..

I går var en lykkedag.

Vila var i skole for første gang i 10 dage, med skorper på skoldkopperne og lige i tide til at opleve sin første sidste-skoledag nogensinde. Det var rigtig hyggeligt. Jeg havde taget en omsorgsdag så vi var hele familien med til morgenmad i klassen. Efter morgenmad var Vila i skole og vi brugte den mellemliggende til på at shoppe ny cykel til far som har kørt rundt på sin mors gamle cykel de seneste par år.

Efter shoppeturen hentede vi Vila og kursen satte vi mod Tivoli hvor vi langt om længe skulle ind og fejre at far havde fået afleveret ph.d 'en, mit 12 tal og Vilas sidste skoledag. Det var den helt store tur med turpas til hele familien - for første gang - og det var et stort hit. Vi landede derinde omkring kl. 14.00 hvor vi gik i krig med forlystelserne. Vila var stadig lidt loren ved de store rutsjebaner som Odinexpressen og den gamle rutsjebane, mens Sejr åd det råt og spurgte flere gange om vi ikke skulle prøve Dæmonen... Øhh nej.. Vi venter lige 10 år endnu..

Vi spiste aftensmad derinde også og efter maden fortsatte turen igennem smøgen til leg i skærsilden og kæmpe candyfloss. Vi prøvede lykken i andedammen og tog en sidste tur på karrusellen og i karavenen. Da  aftenen begyndte at falde på og der ikke var længe til musikken startede sagde vi farvel og godnat til Tivoli. Sejr havde i den grad fået tilfredsstillet sin prøvetrang og konkluderede da også til sidst at nu skulle han hjem og sove i 3 dage..

Den var en virkelig dejlig dag og en skøn måde at fejre hinanden. Ungernes glæde var så fantastiske at opleve, vejret var skønt og humøret var bare højt. Endnu en rigtig lykkedag vi kan varme os ved!
















torsdag den 19. juni 2014

Sommer update

Sommeren er over os og nej.. det der nytårsforsæt med ét indlæg på bloggen om dagen gik vidst ikke helt som planlagt.. Led vidst en stille død i marts og kom ikke rigtig til live igen.. Nå men der er godt nok også sket meget siden da.

Både Troels og jeg har hele foråret knoklet med hver vores projekter. Troels har arbejdet benhårdt på at få "redesignet" Ph.d'en til 2. aflevering. Det har betydet lange arbejdsdage på kontoret og ikke så meget familietid. Nu er den heldigvis afleveret! Kampen om Danmarks Omdømme  1945-2010 blev afleveret sidste torsdag  og så er der kun tilbage at vente til september hvor han for svar på, om den er indstillet til forsvar (godkendt).



Jeg har også været på skolebænken idet jeg her i foråret har taget første fag på uddannelsen "Kommunikation og formidling" - faget Strategisk Kommunikation. Det har i praksis betydet at jeg har været til undervisning hver mandag aften og haft lektielæsning hjemme ugen igennem - ved siden af jobbet på Vestforbrænding selvfølgelig. Det har været utrolig hårdt men også rigtig spændende  og selvfølgelig lærerigt! Jeg afsluttede faget med en projektopgave som tog udgangspunkt i samarbejdsudfordringer 2 afdelinger i mellem og denne blev fulgt op af en mundtlig eksamen hvor jeg fik 12 for både aflevering og den mundtlige præsentation! Det var en super dejligt og top motiverende afslutning af gå på sommerferie på.. Nu skal jeg bare have valgt hvilket fag jeg gerne vil tage til efteråret..



Nu er vi altså vi begge færdige med vores projekter. Troels har brugt denne første tid på at komme til hægterne igen.. og passe vores poder som begge har haft/har skoldkopper..  Nu står den efterhånden på jobsøgning og så vil han starte på udarbejdelsen af en akademisk artikel på engelsk.  Jeg har haft det som om jeg allerede har sommerferie.. Opgaveskrivning og eksamenslæsning optog al min fritid så nu føles det som om jeg har oceaner af den.. Egentlig ret okay når man tænker på at der stadig er en hel måned til vores rigtige sommerferie.

Igen i år har vi valgt at lave boligbytte og i år skal vi så til Kærlighedens by - Paris -  i 2½ uge. Her har vi byttet både lejlighed og bil med en fransk familie som jo så kommer til at bo i vores lille hjem imens vi er væk. Vi glæder os rigtig meget til at komme af sted. Vi skal nyde  varmen, parkerne, de kunstige strande, bade i pool på Seinen og  måske også se film i en af de større parker i Paris om aftenen. Derudover skal vi også se de traditionelle attraktioner - Vila vil gerne i Eiffeltårnet både om dagen og om aftenen og så skal vi selvfølgelig i Disneyland og det bliver sammen med bedste veninden Emma og hendes mor.

Men indtil da nyder  vi sommeren herhjemme. Vi er super glade for vores altan som vi spiser aftensmad på når vejret er godt og i weekender med godt vejr bliver morgenmad/frokost også indtaget her - det er bare livet!

Vila rundede de 7 år 1. juni (shit tiden går hurtigt!) og det blev fejret med en super hyggelig brunch under den varme sol i haven og med klassen i zoo. Begge dele var et stort hit. I næste uge har Vila sidste skoledag i 0. klasse. Det er vildt at der allerede er gået et år. Lige om lidt skal hun i første og så skal hun gud-hjælpe-mig til at have engelsk også.. Hvilket hemmeligt sprog skal vi så til at tale herhjemme??  Nå men det går ellers godt med hende i skolen. Hun er begyndt at læse og bliver hele tiden bedre og bedre til at lytte sig igennem ordene. Det er skønt når man kan se at det går fremad! Og jo - Vila har tabt sine først to tænder og resten af fortænderne rasler også så småt!


Også Sejr har det rigtig godt. Han er lige kommet igennem en omgang skoldkopper og er nu tilbage i børnehaven. Jeg synes det er vildt så meget han er vokset og så meget han kan selv nu. Han er glad for børnehaven og hænger stadig ud med bedste vennen Anton.  I øjeblikket kredser  hans tanker meget omkring en stor fantasi-rumraket hvori der kan være alt fra skyskraber til robotter og katte. Også dinosaurer fylder meget hos ham og drager - store drager der spyer ild og det hele!  En af de andre ting der også har optaget Sejr rigtig meget er hans lille kusine Natalie (Hanna og Silas lille baby) som var et stort emne både før og efter hun kom til verden. For Sejr hedder hun ikke Natalie men bare "min lille kusine" og hun har virkelig fået en stor stjerne hos ham.. det er så sødt!



Om lidt bliver han 4 år - hvilket er lige så vildt som Vilas 7 - og det skal selvfølgelig også fejres.

Nå men det var vidst det for denne gang.. hvis jeg har glemt noget er det nok ikke vigtigt..

Lover der kommer en update igen om ikke så længe!