Vores (Troels og mins) tålmodighed har virkelig været sat på en prøve den sidste tid, for hvor er det bare svært at bevare roen når man på ingen måde kan trænge ind til sit lille rasende barn der flækker på tværs alverdens mærkelige ting. Det kan være alt lige fra at han ikke må røre i gryden med kødsauce til at man taget natbleen af på lige det forkerte tidspunkt..
Resultatet er at vi herhjemme ud over kys og kram og tællen til ti også har indført time-out på værelset når bølgerne går alt for højt. På den måde både han og vi få ro, indtil han er klar til at blive god igen og sige undskyld hvis det er nødvendigt..
Men hold da op hvor det holder hårdt og Troels og jeg har i denne weekend spurgt hinanden flere gange om det virkelig er meningen det skal være sådan? Var det også sådan med Vila??
Og svaret er ja!
I dag fandt jeg helt tilfældigt dette indlæg, jeg havde skrevet om Vila tilbage i 2011 altså da hun også var 3 år..
En næsten 4 årig hystade..
er det vi har at gøre med lige pt.
Jeg synes altid vi har været temmelig laid back og taget tingene som de kommer, men hold da op hvor er det svært at tage tingene afslappet når man har med verdens mest hysteriske lille pige at gøre. Jeg fatter simpelthen ikke hvad der sker for hende pt. Hun bliver så hysterisk og vil bare ingenting og det værste er at hun slet, slet, slet ikke hører hvad man siger til hende. Må sku indrømme at jeg selv har svært ved at styre mit eget temperament når hun flipper skråt over at hun ikke lige må få dit eller dat eller at hun skal tage nye underbukser på når hun har haft et uheld. De sidste 2 nætter har hun haft uheld - uheld som vi har taklet okay men som alligevel har resulteret i at hun flippede ud. 1. dag var det fordi hun ville sove med den våde tiskjole på og nægtede at tage den af. 2. dag var det fordi hun ikke ville tage rene trusser på. Hun er slet ikke til at få kontakt med og det er godt nok svært at bevare overblikket når man er bum-træt og kl. er kvart i kvalme om morgenen... Hun er så strid og når hun endelig så er faldet til ro lægger hun sig ind i vores seng.. Ikke lige der vi vil have hende når hun opfører sig sådan men må indrømme at jeg ikke orker kampen og risikere at vægge lillebror også... Hun siger hun godt ved hun ikke er sød.. men det hjælper ikke rigtig...
Jeg ved ikke hvad det er.. Er det bare sådan 3 næsten 4 årige piger er? Eller mangler hun noget vi kan give hende. Synes hun får masser af kontakt og kærlighed og lov til at lege.. Selvfølgelig deler vi mere ud af vores opmærksomhed end vi gjore i York men synes vi har taklet det okay efter vi er kommet hjem. Det virker bare som om det er blusset op igen. Der er ingenting der er godt nok.. Æv..
Vi prøver at sætte grænser og undgå for mange valg men synes skisme ikke rigtig det virker...
Alle gode råd er velkomne!!!!
Alligevel lidt pudsigt ikke? Det passer lige med alderen men samtidig gør det mig også fortrøstningsfuld for vi klarede jo den tid med Vila.. så mon ikke det også nok skal gå med Bajeren??
Han er jo også fantastisk dejlig og når han er glad så er han VIRKELIG glad og det er jo noget der varmer to bankende forældre hjerter❤❤
