Rejse epilog

Jeg er alene hjemme... eller det vil sige næsten alene hjemme, Sejr ligger og sover i rejsesengen ved siden af vores.. Troels er taget til noget phd - bulder og Vila er skippet på påskeferie til Sverige.. Og jeg nyder roen. Det er første gang meget meget længe at jeg har været næsten alene og jeg har planlagt at slappe af i sengen med et par tøsefilm jeg lige kom til at købe i Super Bedst..

Men det må alligevel vente lidt - der er lige et lille efterslæb - tanker som kører rundt opppe i knolden, et kapitel - en rejse - som skal afsluttes med en pæn sløjfe - også her på bloggen!

Idag er det 3 måneder og 5 dage siden vi drog ud på vores første store familie eventyr og det er faktisk ikke helt til at begribe at det allerede er slut. Mange mennesker ville aldrig tage afsted i første omgang, det ved jeg, og jeg kan da også godt forstå at det ikke tiltaler alle at være væk fra familie og venner. At et udenlandsophold med en 3årrig og en baby på 6 måneder ikke lige er det fedeste for alle...

Ikke desto mindre har det været fantastisk. Vi kom til at bo i det mest fantastiske hus, med plads til os alle og til alle som havde lyst til at komme og besøge os. York er en helt igennem fantastisk by men masser og masser af historie og masser og masser at se og opleve. Vi nåede ikke engang at se det hele selvom jeg havde "fri" med ungerne hver dag. Også englænderne viste deres bedste side mens vi var derovre. De var altid smadder søde og hjælpsomme. Jeg har aldrig været i england før og jeg er glad for at York blev mit første  møde med landet!

At være i england - York fik også stor betydning for Vila. For hende betød det en ny børnehave/nursery, nye legekammerater, balletdans og et nyt sprog hun skulle til at forholde sig til. Hun klarede det med bravour! Vi er simpelthen bare så stjerne stolte af hende. Jeg er sikker på at havde vi skullet være der  længere, 6 måneder -1 år havde hun talt flydende. Hun samlede bare det egelske sprog op så hurtigt, kunne sige rigtig meget på engelesk og jeg er sikker på hun forstår endnu mere! Hun har bare være en helt fantastisk pige!

Inden afrejsen var vi (jeg) meget stressede hvilket helt sikkert har smittet af på hende for da vi kom derover var det som om roen lagde sig over os alle og vi nød bare hinanden og tingene mere end vi ellers ville have gjort. Jeg tror i den grad Vila fik stillet sig mor-sult i løbet af de første uger hvilket sikkert også har hjulpet i forhold til  hendes måde at være overfor Sejr som jo ellers godt kunne være en anelse anstrengt (uden at det var slemt) da han jo var meget afhængig af mig.

Og Sejr... Ja han gik fra at være amme-barn til alt-ædende-barn på de 3 måneder. Der er næsten ingen grænser for havd han vil smage på - selv chicken curry ryger ned! Der gik heller ikke lang tid før han kunne sidde helt selv og derfra var der ikke langt til møveri på maven, et møveri som udviklede sig til regulær baglænskravling og her på sidste etape til rigtig kravl! Helt vildt som den lille unge er vokset på de 3 måneder! Det var jo også takket være Sejr at vi fik lov til at opholde os på York hospital en uges tid. Akut brokitis var ikke lige det vi havde håbet på men alt andet lige så gik det jo godt og vores lille basse er helt tilbage , fit for fight igen.  Men vi gider det altså ikke igen!!

Gæster fik vi også under vores ophold i York. På de 3 måneder havde vi 5 besøg fra danmark. Det var mine forældre -  Hanna, Silas og Clara - Daniel, Melanie, Laura og Adrian - Gert og hendes mand og Bedstefar og Bedstemor - og det var bare SÅ dejligt at have alle sammen på besøg. Det bragte lidt hygge og danskhed  med sig og Vila nød især den ekstra opmærksomhed fra børn og voksne som elsker hende!

For Troels var turen til York ikke (kun) ferie. Han brugte hverdagene på York university hvor han arbejdede på sin phd. Jeg er sikker på at opholdet har været gavnligt for ham, fordi selvom han måske ikke nåede helt det han havde håbet så fik han alligevel tiden og roen til at fokusere på netop sin phd. og ikke på alt muligt andet og DET var det vigtigste.

At sige farvel til York var faktisk lidt mere trist end vi egentligt havde regnet med. Jeg havde faktisk nået og knytte mig til ret mange forskellige steder  rundt om i byen - godtnok mest steder med gode kager :-) Og dem måtte jeg jo lige side farvel til. Noget af det hårdestevar dog skulle sige farvel til personalet i Vilas nursery da de jo bare har være SÅ søde og taget sig så godt af hende!

Efter York gik turen så videre til London -  en tur som vi overlevede med nød og næppe og kun takket være Charlies Angels. Det blev et par fantastiske dage i London - dage som som både kom til at indeholde kæmpe demonstration og kæmpe dinosaurusser. Det var fedt at opleve en stor by, men også en meget anderledes oplevelse når man lige var kommet fra rolige York!

Vores tur blev afsluttet med 14 dages decideret ferie på Malta. Malta var en oplevelse. Der var både gode ting og skidte ting. Vi kørte i livsfarlige busser og oplevede et fantastisk delfinshow. Alt i alt var det en ganske ok afslutning på vores første store rejse eventyr.

Den lille familie - sidste dag på Malta

---

Og nu sidder jeg så her, foran computeren. Vi har været hjemme i 3 dage nu og har haft lidt tid til at tænke over det hele.

Den her oplevelse har lært mig at jeg at DET HER det kan vi sku godt! At vi for min skyld godt kunne rejse ud i verden igen - leve og opleve andre steder, selv med små børn. Børn tilpasser sig jo - og jeg er sikker på at de vinder mere end de taber på sådanne oplevelser. Står det til mig vil jeg i hvert tilfælde seriøst overveje det hvis vi en dag får tilbuddet/muligheden for at rejse ud igen i en kortere eller længere periode.

En anden ting er at jeg nok har forelsket mig lidt i York. Det er en fantastisk by med fantastisk søde mennesker. Det er absolut ikke sidste gang vi besøger den by - især nu hvor vi også kender nogen der bor derovre! Fantastisk by siger jeg jer - fantastisk by!  Helt sikkert et besøg værd!

Som rosinen i pølseenden på denne rejse epilog, på denne reflektion over vores oplevelser de sidste 3 måneder så er det aller vigtigste, største og mest værdifulde vi tager med hjem, forholdet mellem Vila og Sejr...

Vila og Sejr elsker hinanden uendeligt højt! Det er helt fantastisk at se hvor meget Vila bare vil Sejr og hvor meget Sejr bare vil Vila. Det er ikke fordi jeg tror sådan et forhold kun kan opnår ved at være sammen 24/7 i udlandet, men jeg er sikker på at den betingelsesløse kærlighed de føler til hinanden til dels kommer af at være så meget sammen og have begge sine forældres fokus på sig. At Vila ikke føler sig overset eller er jaloux i forhold til Sejr og at Sejr har fået stjerne meget opmærksomhed fra sin storesøster har bare været uvurderligt.

Det er fantastisk når ens børn elsker hinanden SÅ meget...

Slut prut - The  end!

Dagens billeder...

Morgengry på Malta..



Solnedgang i London



Malta status..

Ja forrige indlæg var vist et temmeligt sur opstød og hvis ret skal være ret så bør vi da også fortælle hvad der har været godt ved Malta!

Noget af det bedste ved Malta har været varmen! Det har været skønt at kunne gå i shorts og kjoler, spise is og jordbær med fløde! Mmmmm.. Troels og Vila har nydt stranden, vandet og sandet og sejr og jeg har nydt nogle rolige eftermiddage hjemme på værelset.-)

Vi har også haft nogle dejlige ture på egen hånd ud i landet. Vi besøgte bl.a fiskerbyen Marsaxlokk med det store marked, hovedstaden Valletta, byen Mosta med bombekirken og den stille by Mdina.  Vi har også været i Playmobil land og i Mariena park og se på rigtige levende delfiner! Det var fantastisk!

Vi har også prøvet flere forskellige Maltesiske køretøjer hvoraf ingen var særlig sunde! Med taxi/chaufførbil blev Vila køresyg, Hestevognschaufføren prøvede at tage røven på os, tourbussen sluttede tidligt og de lokalebusser (som faktisk vidste sig at være det bedste transportmiddel) tjae med dem vidste man aldrig rigtig om man ville slippe helskinnede i mål...  Alt i alt må vi nok give gudebøgerne ret i at trafikken her på øen er et kaos, især på søndage hvor alle maltesere åbentbart skal ud og føjte hvilket medføre lange køer hele øen rundt!

Hvis vi skal sige noget om Maltas befolkning, altså meget generelt, så er det at der en en del af dem som virker temmelig velhavende med store flashi biler osv. Den anden grupper er arbejdere. Det virker også som om det matesiske folk er et meget stolt folk, et folk som er meget stolt af sin historie og meget stolt af at være selvstændig. Jeg kan godt forstå den stolthed men for mig virker det samtidig også som om de ikke rigtig har så meget til overs for turisterne. Der er ikke den samme varme, glæde og imødekommenhed som man ser når man f.eks. rejser til spanien, italien eller grækenland. Det savnede vi meget!

Alt i alt har det været en okay god ferie-rejse afslutning. Det har helt klart været vores eget initiativ til ture ud i landet som har reddet ferien men sådan er det jo bare nogen gange! Nu kan vi jo bare glæde os over at vi er hjemme igen lige om lidt og at vi har haft et HELT FANTASTISK ophold i York og nogle dejlige dage i London!

Af stjerner får Malta: (1 til 5 - 5 er bedst)

Hotellet in generel, var simpelthen for uprofessionelt og ikke-børnevenlig

Personalet var generelt ikke specielt imødekommende, men vi fandt dog vores yndlings tjener,
Adriana og hun skal have 5 stjerner!

Øen, er smuk og har okay mange flotte ting at se på og opleve.

Maltaferie totalt: Det var en okay-dog oplevelse. Det kunne helt sikkert være bedre på et bedre hotel, men som det er nu kommer vi nok ikke tilbage til Malta igen.

Farvel og tak for denne gang Malta!

At klage eller ikke at klage..

Under vores ferie her på Malta har vi haft en del mindre heldige oplevelser. En af dem har været med vores rejseagent og resten har været med hotellet.
Vores main issue har været rengøringen – de kommer allerede kl. 9 og forventer at kunne komme til uanset om mna stadig sover… Det har været ret irriterende.

En anden oplevelse var da vi besøgte restauranten på hotellet. Her tilbød de en 3 retters set-menu som vi tog. Jeg fik dog en anden forret og måtte derfor skippe desserten. Troels kunne til gengæld godt få sine 3 retter.. eller… dvs. det kunne han ikke. Først kunne vi ikke få den slags kartofler som de havde på menuen og da vi endelig nåde desserten kunne Troels ikke få den han gerne ville have. Det skal lige siges at Troels normalt ikke er en dessert-mand men at han netop den dag valgte menuen pga. desserten! Eftersom Troels således ikke var interesseret i en anden dessert så ku man da godt forestille sig at tjeneren ville slå lidt af prisen – vi kunne jo ikke få det vi havde bestilt! Men nej - regningen lød på fuld pris for det hele og det var først da jeg gik op og klagede at Vilas is blev slettet.

Ikke særligt fedt!

Derudover synes vi det har været lidt småt med venligheden og servicen generelt . Når man er en børnefamilie på ferien på et hotel som kalder sig selv for børnevenligt så forventer man da lidt smil og varme fra medarbejderne. Nu har det ikke været sådan at folk har været uhøflige og det gælder bestemt ikke alle, men det har været lidt koldt på børnefronten. F.eks var det først for et par dage siden vi fandt ud af at der også var et børnelegerum! Ikke fordi vi selv er helt uskyldige – vi kunne jo have ledt eller spurgt men det havde været lidt smart hvis receptionisten havde nævnt det allerede den dag vi kom og alligevel skulle sidde og vente 2 timer til vores værelse var klar…

Der har været flere andre små irritationsmomenter, herunder at udendørspoolen er lukke pga. vedligeholdelse, og det har alt sammen været medvirkende til at vi søndag valgte at sende en klage til vores rejseagant, idet vi ikke følte hotellet levede op til vores forventninger.

Denne besked medførte at vi fik snakket lidt med vores rejse repræsentant som lovede at hun ville tage det op med manageren på hotellet. I forgårs ringede en af receptionisterne fo rat høre om vi havde det godt og om der var noget vi manglede… Okay fint nok tænkte vi og regnede ikke med at høre mere fra dem.

Men det gjorde vi. Om aftenen ringede de så igen, denne gang for at høre om vi kunne tænke os et møde med manageren – Jo det kunne vi da godt tænke os…

Det løb så af stablen i går, vi snakkede og hun lyttede. Hun kunne godt se vores kritik og lovede at gøre det bedre. Som et plaster på såret tilbød hun os et ”hydro spa bath treatment” i hotellets spa-afdeling på hotellets regning.



Det tog vi selvfølgelig imod og tænkte okay så kan vi måske godt få en god afslyútning på dette hotelophold

Hmmm… eller…

Vi havde booket spa-behandlingen til i dag kl 11…. Men tror i det var klar?! ”Næ nej, det må i meget undskylde med der har ikke været tændt for spaen så den skal lige varme op…” Dertil kommer at vi havde planlagt det så Sejr kunne sove og Vila kunne lege…

Nu er vi spændt på at se om de har fået varmet det op til kl 15 hvor vi så har vores booking i stedet eller om vi skal droppe det helt..

Ordet inkompetence er i hver tilfælde ikke helt galt at bruge når det kommer til det her hotel…


Nå det var vidst lige det jeg havde behov for at få ud!

Wow!

Idag har vi været i Marina park for at se shows! På grund af en rigtig dum buschauffør kom vi for sent til det meste af papegøjeshowet - æv - men nåede da lige at se en af dem køre bil og det var megetsjovt. Efterfølgende skulle vi se søløveshow. Det var ikke så stort men Vila syntes det var meget sjovt.

Dagens store højdepunkt var dog da vi nåede til DELFINSHOWET! Her viste 5 flotte delfiner til Vilas (og vores) store fornøjelse alle deres flotteste triks frem. Det var helt fantastisk!

Dagens billede

Alt i alt en skøn tur!

Mor skal også "back to reality.."

Så sidder man her på Malta med den ene hånd dybt begravet i en pose popcorn og den anden travlt beskæftiget med at hælde cola op alt imens man måske overvejer at prøve en af kagerne ned i cafeen...

Og så skulle det kun være Vila det bliver hårdt for når vi kommer hjem?! Æhh NOT! Tror vidst nok lige der er en eller to andre som også skal en tur "back to reality!" når vi kommer hjem. Selvom jeg (vi) tog afsted med en masse gode intentioner om at leve sundt og sådan så er der alligevel end lidt i kage og cola det hele..

Det betyder at der er kommet lidt mere på sidebene end jeg egentligt har lyst til og det betyder at jeg jo faktisk (for første gang) skal arbejde seriøst med det da jeg er bange for at den ugentlige gang badminton ikke rigtig kan gøre det..

Jeg har derfor tænkt mig at begynde at løbe. Jeg har aldrig løbet sådan rigtig før (har for at være helt ærlig ikke kunne se fidusen i det - medmindre det er efter bussen) men nu giver jeg denne trend en chance og håber helt ærligt at det er noget jeg kan blive lidt glad for. Jeg har tænkt mig at følge et træningsprogram for begyndere jeg har fundet på http://www.dourun.dk/begynd_prg.asp

Men hvis der er nogen som har et bedre bud tager jeg gerne imod, ligesom jeg gerne løber sammen med dig hvis du har mod på at starte sammen med mig:-)

Derudvover overvejer jeg at svømme et par gange om ugen ( ja jeg er jo arbejdsløs lige om lidt.. ) og så har jeg jo stadig badminton :-)

Så gælder det bare om også at få skiftet, slik, cola og kage ud med grønt og frugt derhjemme... Vi kan jo heldigvis starte på en helt ren tavle da vi jo ingenting har når vi lander...

Glæder mig faktisk lidt til mit nye projekt..

Men vi starte da alligevel med fødselsdag og boller og lagkage hos Laura på 3. når vi lander :-P

Dagens billede

Jeg fik taget mange dejlige billeder i Mdina men det her må da helt sikkert væres dagens...

Helt utroligt hvad man må finde sig i som barn nr. 2...
Is og chokolade... Så er det da svært at holde den slanke linje :-)
Mor og far er vidst kommet ud på et skråplan

The Silent city of Mdina og Mdina Glas - Endnu en skøøn dag!

Vi har været på tur til Mdina. Denne gang var vi der lidt længere end blot en ½ time og det var rigtig godt. Vi tog de offentlige busser derud, ret nemt og meget billigere end tourbusserne, og lagde ud men en lille tur gennem The Craft Villages. Der er en lille håndværkerby hvor man kan se og købe alt fra smykker til glas til stenkunst. Derefter gik i hen til mest berømte glaspusteri på øen nemlig Mdina Glas. Og man forstår godt at det er berømt, for det var godt nok nogle flotte ting de havde - og meget dyre desværre :-(

Nå men pyt skidt, det var sjovt at se og Vila fandt det meget facinerende at se hvor dan man både laver stort og småt glaskunst - Selv fik hun en flot blå/lille glaskugle (som nu sidder fast i noget playmobil og ikke vil komme ud - ikke helt med vilje :-) )

Bagefter spiste vi is og tog bussen til Mdina by. Mdina var engang øens hovedstad, idet den lå højt oppe og lidt tilbagetrukket fra havet. På den måde kunne man bedre forsvare sig mod de pirater som fra tid til anden hærgede farvandene. I dag er Øens hovestad Valletta som med sit store havneområde er nemmere at eksportere/importere fra.

I Mdina spiste vi en lækker frokost på en lille italiensk restaurant og bagefter gik vi rundt i de smalle gader og kiggede.

Mdina er en lukket by - med bymur og derfor har byen ikke haft noget rigtig kommercielt indtog. Den står i stedet som den gjorde dengang for mange år siden. Til gengæld er byen Rabat som ligger rundt om Mdina bleve lidt mere kommecialiseret. Den ligner Mdina af udseende , med farverne og byggestilen men der er en del mere liv i den og flere mennesker, som ikke er turister :-)

Alt i alt endnu e skøøn dag out and about!

Besøg i Playmobil Land

Dagens billede!



Mosta Kirken



Dagens billede - Mosta kirken

 Historien om Mosta kirken går på at kirken blev brugt som ly under bombardemanterne under 2. verdenskrig. En aften mens kirken var fyldt godt op skete det frygtede - kirken blev bombet! Heldigvis gik bomben ikke af og bomben faldt blot ned igennem den runde kuppel til byens beboerne.

At bomben ikke gik af  blev betragtes som lidt af et mirakel og efter krige vendte bombemanden tilbage til kirken og byen Mosta for at bede om forladelse.

Ham fik den eftersigende..