Viser opslag med etiketten skole. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten skole. Vis alle opslag

torsdag den 19. juni 2014

Sommer update

Sommeren er over os og nej.. det der nytårsforsæt med ét indlæg på bloggen om dagen gik vidst ikke helt som planlagt.. Led vidst en stille død i marts og kom ikke rigtig til live igen.. Nå men der er godt nok også sket meget siden da.

Både Troels og jeg har hele foråret knoklet med hver vores projekter. Troels har arbejdet benhårdt på at få "redesignet" Ph.d'en til 2. aflevering. Det har betydet lange arbejdsdage på kontoret og ikke så meget familietid. Nu er den heldigvis afleveret! Kampen om Danmarks Omdømme  1945-2010 blev afleveret sidste torsdag  og så er der kun tilbage at vente til september hvor han for svar på, om den er indstillet til forsvar (godkendt).



Jeg har også været på skolebænken idet jeg her i foråret har taget første fag på uddannelsen "Kommunikation og formidling" - faget Strategisk Kommunikation. Det har i praksis betydet at jeg har været til undervisning hver mandag aften og haft lektielæsning hjemme ugen igennem - ved siden af jobbet på Vestforbrænding selvfølgelig. Det har været utrolig hårdt men også rigtig spændende  og selvfølgelig lærerigt! Jeg afsluttede faget med en projektopgave som tog udgangspunkt i samarbejdsudfordringer 2 afdelinger i mellem og denne blev fulgt op af en mundtlig eksamen hvor jeg fik 12 for både aflevering og den mundtlige præsentation! Det var en super dejligt og top motiverende afslutning af gå på sommerferie på.. Nu skal jeg bare have valgt hvilket fag jeg gerne vil tage til efteråret..



Nu er vi altså vi begge færdige med vores projekter. Troels har brugt denne første tid på at komme til hægterne igen.. og passe vores poder som begge har haft/har skoldkopper..  Nu står den efterhånden på jobsøgning og så vil han starte på udarbejdelsen af en akademisk artikel på engelsk.  Jeg har haft det som om jeg allerede har sommerferie.. Opgaveskrivning og eksamenslæsning optog al min fritid så nu føles det som om jeg har oceaner af den.. Egentlig ret okay når man tænker på at der stadig er en hel måned til vores rigtige sommerferie.

Igen i år har vi valgt at lave boligbytte og i år skal vi så til Kærlighedens by - Paris -  i 2½ uge. Her har vi byttet både lejlighed og bil med en fransk familie som jo så kommer til at bo i vores lille hjem imens vi er væk. Vi glæder os rigtig meget til at komme af sted. Vi skal nyde  varmen, parkerne, de kunstige strande, bade i pool på Seinen og  måske også se film i en af de større parker i Paris om aftenen. Derudover skal vi også se de traditionelle attraktioner - Vila vil gerne i Eiffeltårnet både om dagen og om aftenen og så skal vi selvfølgelig i Disneyland og det bliver sammen med bedste veninden Emma og hendes mor.

Men indtil da nyder  vi sommeren herhjemme. Vi er super glade for vores altan som vi spiser aftensmad på når vejret er godt og i weekender med godt vejr bliver morgenmad/frokost også indtaget her - det er bare livet!

Vila rundede de 7 år 1. juni (shit tiden går hurtigt!) og det blev fejret med en super hyggelig brunch under den varme sol i haven og med klassen i zoo. Begge dele var et stort hit. I næste uge har Vila sidste skoledag i 0. klasse. Det er vildt at der allerede er gået et år. Lige om lidt skal hun i første og så skal hun gud-hjælpe-mig til at have engelsk også.. Hvilket hemmeligt sprog skal vi så til at tale herhjemme??  Nå men det går ellers godt med hende i skolen. Hun er begyndt at læse og bliver hele tiden bedre og bedre til at lytte sig igennem ordene. Det er skønt når man kan se at det går fremad! Og jo - Vila har tabt sine først to tænder og resten af fortænderne rasler også så småt!


Også Sejr har det rigtig godt. Han er lige kommet igennem en omgang skoldkopper og er nu tilbage i børnehaven. Jeg synes det er vildt så meget han er vokset og så meget han kan selv nu. Han er glad for børnehaven og hænger stadig ud med bedste vennen Anton.  I øjeblikket kredser  hans tanker meget omkring en stor fantasi-rumraket hvori der kan være alt fra skyskraber til robotter og katte. Også dinosaurer fylder meget hos ham og drager - store drager der spyer ild og det hele!  En af de andre ting der også har optaget Sejr rigtig meget er hans lille kusine Natalie (Hanna og Silas lille baby) som var et stort emne både før og efter hun kom til verden. For Sejr hedder hun ikke Natalie men bare "min lille kusine" og hun har virkelig fået en stor stjerne hos ham.. det er så sødt!



Om lidt bliver han 4 år - hvilket er lige så vildt som Vilas 7 - og det skal selvfølgelig også fejres.

Nå men det var vidst det for denne gang.. hvis jeg har glemt noget er det nok ikke vigtigt..

Lover der kommer en update igen om ikke så længe!



mandag den 3. februar 2014

Skolestart for moderen

Så kom dagen hvor skoletasken skulle pakkes og jeg skulle indtage skolebænken. Som tidligere nævnt er jeg startet på en akademiuddannelse på CPH Business og er i dag startet på første fag - strategisk kommunikation. Førstehåndsindtrykket er godt så nu må vi se og det hele lever op til forventningerne. Jeg har i hvert tilfælde på fornemmelsen at jeg kommer til at lære Vestforbrændingen virkelig godt at kende over de næste 3 års tid..📝📚

mandag den 26. august 2013

Vilas første skoledag!

Et andet stort skridt der er sket i denne sommer er med Vila! 

Den 13. august 2013 tog hun endnu et stort skridt ud i verden - Hun startede nemlig på Skolen  på Nylandsvej i 0.B.

Første skoledag var en ret stor dag for os alle. Vila var utrolig stolt og hun glædede sig rigtig meget til at starte. Dagen startede foran skolen hvor der var samling og her fik Vila og perleveninden Emma lov til at sidde på en politimotorcykel som sammen med sin betjent var kommet forbi for at holde ro og orden på trafikken.

Herefter gik turen ind igennem gangene på skolen hvor alle 1.-4. klasserne holdt parade og sang en helt fantastisk sang om første skoledag for alle de nye 0.klasser.

Ja jeg var rørt til tåre.. Der skulle ikke meget til.

I skolegården blev flaget rejst og alle eleverne blev fordelt på klasserne og hilste på deres nye børnehaveklasselære for allerførste gang.










For mig var det som sagt en meget følelsesmæssig tur for tænk at min smukke lille bitte baby er blevet så stor at hun skal gå i skole. Hun skal lære en frygtelig masse spændende og svære ting, få stærke  men måske også svære venskaber, måske blive forelsket og opleve udfordringer og kriser  -  Alt sammen ting som både varmer og bekymre mit moderhjerte!

onsdag den 1. maj 2013

1. maj.. én dag hvor der sker noget!

For præsis 5 år siden tog Vila sine første skridt herhjemme i stuen - I dag er hun starter i SFO/førskole.. Er du vimmer hvor flyver tiden afsted..
 
Min lille pige bliver stor og nu har vi (næsten) et skolebarn... Vildt!
 
Tillykke min skat - Det var så dejligt du havde en skon første dag i SFO!
 
Store smukke Vila - Næsten 6 år og SÅ skoleklar!
 
Vila og hendes bedste veninde Emma på første dag i SFO!
 

torsdag den 20. september 2012

Tiden går, klokken slår..

og vi har travlt - hver for sig og sammen..

Her er lidt om hvad vores skønne unger fortager sig i denne tid:-)



Vila

Vila er nået til det sidste år i børnehaven.. Meget mærkeligt at tænke på at hun skal starte i SFO til foråret og at vi til næste år på denne tid har en skolepige! I børnehaven er de allerede gået igang med at forberede ungerne på overgangen fra institution til skole og det betyder ugentlige ture til den lokale musikskole om mandagen og onsdag arbejder de på deres egen bog og et projekt om biblioteksvæsner! (Og hvad er et biblioteks væsen egentligt lige??)

Vila er blevet superinteresseret i bogstaver og i at stave - Det vil hun meget gerne lære! Hendes bedste veninde Emma startede i skole i år og jeg tror virkelig Vila glæder sig til det bliver hendes tur - Men hun nyder også at være en del af storegruppe i børneren:-)

Udover bogstaver så er cyklen også blevet et stort hit - Hun cykler stadig på den lille, men nu er sadlen sat helt op så den næsten er lige så høj som den store cykel og hun flyver afsted med rigtig god selvtillid. Det er bare så dejligt at se!

Også fritiden bliver fyldt godt ud hos Vila i disse dage. Hun har en del legeaftaler både fra børnehaven og fra gården og så er hun jo også startet til dans igen (sammen med Emma) på Moster Sias MGP hip hop dansehold! Så sejt med guldskørt og det hele.

Sejr

Sejr bliver bare større og større! Meget mærkeligt at tænke på at Vila var på hans alder da han blev lavet ;-) Så lille men alligevel en stor dreng! Han snakker som et vandfald og de fleste af bukserne stumper:-) Han er helt utrolig stædig og det ved jeg ikke hvor han har fra!

Ligesom Vila nyder han også at gå i institution. Han er en del store drengegruppen - de er 4-5 drenge som leger (og slås) til den store gulsmedalje. Nogle af de andre drenge kommer pænt hjem og fortæller hvad der er sket i vuggestuen men ikke Sejr. Det eneste han kommer hjem med er lidt rifter og lommer og sko fyld med sand. Han er en rigtig lille laban!

Han er også kommet igang med at lege. I dag skal vi have Anton med hjem for 2. gang til leg og mad så det skal nok blive rigtig hyggeligt! Vi har også en legeaftale med  Magnus i pipeline og så starter Sejr til håndbold på lørdag - U6 for 2-6 år. Håndbold og leg for de mindste - Jeg tror det bliver super - han er jo totalt boldfikseret!!


Nå det var lidt om børnene - Lidt mere om de voksne følger senre:-)