Viser opslag med etiketten fødselsdagsfest. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fødselsdagsfest. Vis alle opslag

mandag den 1. juni 2015

Vilas 8 års fødselsdag x 2

Både i går og i dag har vi fejret Vilas 8 års fødselsdag. Faktisk få kan jeg slet, slet ikke forstå at der allerede er gået endnu et år. Jeg ved at det lyder lidt kliche - og at det er det samme jeg skriver hvert år - men det er godt nok vildt som tiden går - 8 fantastiske år! Lige nu har vi både den ældste og den yngste i flokken af børn i familien og i den øvrige omgangskreds. Det er ret vildt både at have en helt lille og hjælpeløs lille mus og så samtidig have en stor og stærk og selvstændig pige som er i fuld gang med at kunne gøre rigtig mange ting helt selv.. Skønt, dejligt og vildt..


I går var det så familien og venner af familien der var samlet for at fejre hende og det blev traditionen tro gjort i fin stil i vores dejlige gård  - til trods for at det var lidt overskyet og lettere blæsende.
I år havde vi ud over familien også inviteret venner af familien med børn med til festen. Det betød at der var rigtig mange både voksne og børn samlet og der blev virkelig hygget og leget igennem. I alt var vi 31 hvoraf  der var 14 var børn i alderen 0 til 8 år. Det var super hyggeligt og dejligt at have så mange skønne mennesker samlet hos os. I år stod menuen på gudmor Lones hjemmebagte fødselsdagsboller, frugtspyd, pølsehorn og gammeldav's isvafler med det hele.


 
 

I dag, på Vilas rigtige fødselsdag og årets første sommerdag, var turen så kommet til fødselsdagsfest for klassen. Den blev i år holdt sammen med en klassekammerat fra vores gård, for alle klassens piger, i vores gården. Her var der blevet lavet en ualmindelige ekstravagant og avanceret - men super sej - skattejagt (ikke af mig - så var det kun blevet 3 poster) som pigerne med lidt hug en hæl og hug en tå, fik gennemført trods sværhedsgraden og den tid det tog. I løbet af eftermiddagen blev de spist af med frugtspyd og hjemmebagte boller og efter leg og skattejagt stod den på hotdogs fra grillen inden legen  blev givet fri og det var tid til afhentning.




Alt i alt er det mit indtryk at min smukke, store, stærke Vila har haft to rigtig dejlige fødselsdage. Hun har fået alt det hun ønskede sig - herunder særligt rulleskøjter og en tur til Build-A-Bear shoppen hvor hun skal "bygge" sig en My Little Pony bamse med mormor på onsdag. Hertil kommer, at det nok ikke har været helt skidt at være lidt i centrum, når nu lillesøster trods alt har fået taget sin del af opmærksomheden de sidste 3 uger..

Søstrene V

lørdag den 23. juni 2012

Weekend!

Så blev det weekend efter en uge hvor familien var lagt lidt ned de første par dage af en led lille opkastvirus.

Det blev også ugen hvor  jeg efter en langt-ud-i-skoven latterlig proces desværre ikke gik videre til 2. samtale hos Nykredit. Kan ikke sige så meget andet end at de er et totalt uproffesionelle og at jeg godt kan forstå at de har brug for nye medarbejdere i deres kundeservice - den de yder er i hvert tilfælde ikke i top!

Derudover har jeg i denne uge også valgt at lave min helt egen madblog. Det skal være en blog hvor jeg lægger dejlige opskifter ud - mad jeg laver alene eller sammen med dejlige Vila - som er blevet super glad for at hjælpe i løkkenet! Det er mest for sjov og så også lidt fordi jeg på den måde lidt efter lidt får samlet alle mine opskrifter ét sted.

Weekenden kommer for mit vedkommende til at stå i malingens tegn. Der skal males bag reolerne - de sidste vægge i stuen og hvis muligt så skal jeg også se om jeg kan nå at give panelerne en omgang!

Lørdag er også dagen hvor vi måske skal hygge lidt med Silas og Hanna - Silas er netop blevet gammel - 30 år -  så tillykke til ham.

Lørdag skal Vila til sin første drengefødselsdag - Hos Julius fra børnehaven - det har hun glædet sig til hele ugen!

Søndag passer Hanna og Silas ungerne i nogle timer og så maler jeg videre og Troels tager på arbejde og kæmper videre med phd'en.

Og så har vi vidst vredet det ud af weekenden vi kunne  - og så er det mandag.. Uhyggeligt som tiden går!

God weekend!