Viser opslag med etiketten Ferie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ferie. Vis alle opslag

torsdag den 19. juni 2014

Sommer update

Sommeren er over os og nej.. det der nytårsforsæt med ét indlæg på bloggen om dagen gik vidst ikke helt som planlagt.. Led vidst en stille død i marts og kom ikke rigtig til live igen.. Nå men der er godt nok også sket meget siden da.

Både Troels og jeg har hele foråret knoklet med hver vores projekter. Troels har arbejdet benhårdt på at få "redesignet" Ph.d'en til 2. aflevering. Det har betydet lange arbejdsdage på kontoret og ikke så meget familietid. Nu er den heldigvis afleveret! Kampen om Danmarks Omdømme  1945-2010 blev afleveret sidste torsdag  og så er der kun tilbage at vente til september hvor han for svar på, om den er indstillet til forsvar (godkendt).



Jeg har også været på skolebænken idet jeg her i foråret har taget første fag på uddannelsen "Kommunikation og formidling" - faget Strategisk Kommunikation. Det har i praksis betydet at jeg har været til undervisning hver mandag aften og haft lektielæsning hjemme ugen igennem - ved siden af jobbet på Vestforbrænding selvfølgelig. Det har været utrolig hårdt men også rigtig spændende  og selvfølgelig lærerigt! Jeg afsluttede faget med en projektopgave som tog udgangspunkt i samarbejdsudfordringer 2 afdelinger i mellem og denne blev fulgt op af en mundtlig eksamen hvor jeg fik 12 for både aflevering og den mundtlige præsentation! Det var en super dejligt og top motiverende afslutning af gå på sommerferie på.. Nu skal jeg bare have valgt hvilket fag jeg gerne vil tage til efteråret..



Nu er vi altså vi begge færdige med vores projekter. Troels har brugt denne første tid på at komme til hægterne igen.. og passe vores poder som begge har haft/har skoldkopper..  Nu står den efterhånden på jobsøgning og så vil han starte på udarbejdelsen af en akademisk artikel på engelsk.  Jeg har haft det som om jeg allerede har sommerferie.. Opgaveskrivning og eksamenslæsning optog al min fritid så nu føles det som om jeg har oceaner af den.. Egentlig ret okay når man tænker på at der stadig er en hel måned til vores rigtige sommerferie.

Igen i år har vi valgt at lave boligbytte og i år skal vi så til Kærlighedens by - Paris -  i 2½ uge. Her har vi byttet både lejlighed og bil med en fransk familie som jo så kommer til at bo i vores lille hjem imens vi er væk. Vi glæder os rigtig meget til at komme af sted. Vi skal nyde  varmen, parkerne, de kunstige strande, bade i pool på Seinen og  måske også se film i en af de større parker i Paris om aftenen. Derudover skal vi også se de traditionelle attraktioner - Vila vil gerne i Eiffeltårnet både om dagen og om aftenen og så skal vi selvfølgelig i Disneyland og det bliver sammen med bedste veninden Emma og hendes mor.

Men indtil da nyder  vi sommeren herhjemme. Vi er super glade for vores altan som vi spiser aftensmad på når vejret er godt og i weekender med godt vejr bliver morgenmad/frokost også indtaget her - det er bare livet!

Vila rundede de 7 år 1. juni (shit tiden går hurtigt!) og det blev fejret med en super hyggelig brunch under den varme sol i haven og med klassen i zoo. Begge dele var et stort hit. I næste uge har Vila sidste skoledag i 0. klasse. Det er vildt at der allerede er gået et år. Lige om lidt skal hun i første og så skal hun gud-hjælpe-mig til at have engelsk også.. Hvilket hemmeligt sprog skal vi så til at tale herhjemme??  Nå men det går ellers godt med hende i skolen. Hun er begyndt at læse og bliver hele tiden bedre og bedre til at lytte sig igennem ordene. Det er skønt når man kan se at det går fremad! Og jo - Vila har tabt sine først to tænder og resten af fortænderne rasler også så småt!


Også Sejr har det rigtig godt. Han er lige kommet igennem en omgang skoldkopper og er nu tilbage i børnehaven. Jeg synes det er vildt så meget han er vokset og så meget han kan selv nu. Han er glad for børnehaven og hænger stadig ud med bedste vennen Anton.  I øjeblikket kredser  hans tanker meget omkring en stor fantasi-rumraket hvori der kan være alt fra skyskraber til robotter og katte. Også dinosaurer fylder meget hos ham og drager - store drager der spyer ild og det hele!  En af de andre ting der også har optaget Sejr rigtig meget er hans lille kusine Natalie (Hanna og Silas lille baby) som var et stort emne både før og efter hun kom til verden. For Sejr hedder hun ikke Natalie men bare "min lille kusine" og hun har virkelig fået en stor stjerne hos ham.. det er så sødt!



Om lidt bliver han 4 år - hvilket er lige så vildt som Vilas 7 - og det skal selvfølgelig også fejres.

Nå men det var vidst det for denne gang.. hvis jeg har glemt noget er det nok ikke vigtigt..

Lover der kommer en update igen om ikke så længe!



tirsdag den 28. januar 2014

Sommerferie.

De sidste 2 år har vi haft nogle helt fantastiske ferier. I 2012 var vi 3 uger i skønne, skønne Yorkshire hvor vi i den nød gensynes med York by - en af Englands rigtig gamle byer fyldt med historie og stemning, samtidig med at vi også nød  Barnabys engelske landsbyliv!

 
 
I 2013 gik turen så til Spanien hvor vi kombinerede 14 dages ferie i en lille ny lidt nord for Valencia, med dejlige gensyn og besøg hos Hanna, Clara og Silas som havde slået sig ned lidt syd for Valencia (i hele 7 uger!) Det var også en super god ferie og Valencia har bestemt også vundet mit hjerte!
 
 

 
 
 
Fælles for vores ferier de to forgangne år har været at de har været fantastiske, men også at det kun har kostet flybilletter/billeje og det det koster at leve. Den simple årsag hertil, er at vi har valgt at bytte bolig og det har vi gjort via homeexchange.com. Det har betydet at vi har boet i to skønne hjem som havde alt det man som familie har brug for inkl. vaskemaskine, opvaskemaskine mv.  I Spanien havde vi endda en semi-privat pool på taget - på trods af at der ikke var mere en 100 m. til stranden.  Det er bare luksus og en virkelig billig måde at holde ferie på!
 
I år er planen også at lave et boligbytte til sommer. Lige nu leger vi med tanken og forhandler med en familie i Paris omkring et bytte 1-2 uger. Vi kunne rigtig godt tænke os at udforske Paris i ro og mag, nyde parkerne og stemningen. Vidste I at der fra ca. 21. juli og 3 uger frem hvert år laves 3 strande i Paris? Med flydende pools på Seinen? Eller at Paris har Europas ældste zoologiske have? og så er det jo også oplagt at besøge Champs Elysees på den sidste dag af Le Tour...
 
Det kunne være en rigtig fin ferie tænker jeg og ja.. hvis det bliver det så skal vi da også et smut i Disneyland Paris - Selvom det koster spidsen af en jetjager!!
 

 
 
Årrrh.. bare det snart var sommer! 
 

onsdag den 22. januar 2014

Sommer, sommer og sol..

I denne grå og mørke vinterkulde kan det være rart at drømme sig et sted hen hvor der er sol og varme! Vila sagde i dag at hun rigtig gerne vil til Cypern igen og jeg kunne rigtig godt tænke mig at komme tilbage til Furteventura igen  - der var vi da Vila kun var et par år gammel.. en skøøn ferie <3

Hvor drømmer du dig hen??






tirsdag den 14. januar 2014

Besøg fra Roskilde..

Roskilde besøger det lille hjem i disse dage.. Forstået på den måde at Sejr bajer har den ondeste racermave og Vila er komme hjem med opkast syge her sidst på eftermiddagen.. Jubiiii!

På den positive side ser det ud som om vi har fået booket forårsturen med pigelogen. Vi smutter sku til Amsterdam og forhåbentligt (7-9-13) skal vi bo i denne skønne lejlighed!

Amsterdam - Vi ses snart!

onsdag den 11. januar 2012

Gensyn med York

Ja. Så gik der skisme et år.. For præsis ét år siden var vi just ankommet til York og i fuld gang med at finde os til rette. Sjovt at tænke på..

I år stod "rejsedagen" på en omgang drænlægning for Sejr  - som han i øvrigt er sluppet rigtig fint fra  - hvilket ikke er helt så ophidsende..

York har dog ikke helt sluppet taget i os. Vi har hele tiden snakket om at vi gerne ville besøge byen igen og nu er muligheden der. Vi har simpelthen lavet en hus-bytte-aftale med en familie i York.

Vi skal bo 3 uger i deres hus (med 4 soveværelser..) mens vi (gen-)oplever York og omegen in the summertime. Samtidig bor york-familien i vores lejlighed og får på den måde oplevet københavn fra fra en lidt anden vinkel.

Det er genialt! Vi kan komme afsted for ca. 2500kr  for os alle 4 med fly til Manchester. Så skal vi bare leje en bil og så sørge for noget at spise under opholdet (hvilket vi jo alligevel skulle herhjemme :-) )

Vi glæder os til at gense York!

søndag den 25. september 2011

Very very very looooong time no see...

Jeg er vidst blevet lidt af en stranger her på bloggen. Lige så mange indlæg jeg fik postet i starten af året lige så lidt har jeg fået postet her på den bagerste del af året. Hovedårsagen er jo nok at jeg har været så heldig at få mig et rigtig dejligt job - et barselsvikariat, men ikke desto mindre er jeg utrolig glad ved det.

Det har dog haft en negativ indflydelse på bl.a. mit blogskriveri da jeg simpelthen sjældent har tid og overskud til mere end mig selv og min familie - med at få en ganske almindelig fortravlet småbørnsfamilies hverdag til at gå op i en højere enhed uden selv at sætte for høje mål og gå ned med stress:-)

Men nu er jeg her i et kort glimt og så skal i da ikke snydes for lidt billedet fra vores tur til cypern og så en hyggelig dag i dyrehaven med kusine Clara.


Cypern



















Dyrehaven












Og fik jeg sagt at Sejr er blevet eminent god til at gå???

søndag den 14. august 2011

Sommer i Danmark

Ska vi snart afsted??

Jihaa så er jeg klar til the real deal!

Sejr tager flugten fra teltet..

Vila lærer om klokken - hel og halv..

Snakker du til mig?!

Baby i vandkanten..

Uhh.. alligevl lidt for koldt!

Muslingehytten..

På besøg hos Vilja

..og lille baby-Dicte

Ska vi spille backgammon...

I lidt for store sko..

Som en prinsesse fra østen..

Vilja på besøg i cowboyland..

Mens vi venter på cowoy-toget..

Seje Sejr!

Sejr nyder Lalandia

Sejr nyder stadig Lalandia...

Mmm pommes frites og pizza..

Vila nyder også Lalandia

Højt til vejrs..

The real deal..

På tur med hesten Vipsen

Som far...

Så søn....