Reflektion og en skøøn dag

Inden vi tog til York sidste år havde jeg en periode med Vila hvor vi ligesom ikke kommunikerede super godt og tit røg i totterne på hinanden. Det har været lidt det samme her i foråret 2012 desværre. Meget af det kyldes nok i virkeligheden usikkerheden omkring Troels projekt - at jeg selv er usikker rent jobmæssigt og at meget at "arbejdet" med ungerne er lagt over på mig i denne tid.

I onsdags fik jeg endeligt afklaret at det med 99% sandsynlighed ikke vil være muligt for mig at fortsætte i Moment når mit vikariat udløber i slutningen af september. Det var en trist besked at få, men det har ligesom også givet en afklaring på situationen - en afklaring jeg faktisk kan mærke jeg har haft brug for. 

Rent praktisk får det den betydning at jeg jo skal begynde at se mig om - holde øjne og øre åbne og være hurtig når der dukker nogle spændende stillinger. Heldigvis kan man sige - er jeg jo havnet i den helt rigtige branche. Jeg kan få alt den sparring omkring cv og ansøgning som jeg har behov for og så skal jeg bare sige til når jeg ved hvad jeg vil - så vil mine kolleger gerne tænke på mig når de får stillinger ind  - fedt med søde kolleger  og helst sikkert det jeg vil savne mest når tid kommer.

En anden ting afklaringen har medført er en ro og afslappethed. Jeg kan fysisk mærke at jeg ikke er så anspændt - tager tingene stille og roligt. Usikkerheden har helt sikkert påvirket mig mere end jeg lige ville være ved - hvilket igen har påvirket mit og Vilas forhold. Jeg vil nu sætte hende  i fokus - ikke at hun skal slippe afsted med alle hendes galestreger  - men jeg vil selv fokusere  på at tale ned istedet for at piske op og så bare lave mange flere hyggeting sammen med hende - og også med Sejr.

Igår var så sådan en af de dage hvor vi tog for alvor hul på hyggen.  i startede dagen med hyggemorgenmad hvorefter ungerne og jeg tog i dyrehaven sammen med kusine Clara og forældrene. (Troels tog på arbejde). I dyrehaven spiste vi madpakker og snacks i det grønne og bagefter tog vi en tur ind på bakken og fik is. Det var super hyggeligt. Pigerne fik kørt i karrusel og Sejr fik set heste, heste og endnu flere hest! Et stort hit!

Da vi kom hjem var det tid til en lur for Sejr og imens gik Vila og jeg i kring med at bage hjemmelavede hveder. Aftensmaden stor på morfars tosk omdannet til fiskefilletter med fritter og salat. Vi har lavet fredag til Vilas maddag og hun var derfor med i hele processen inkl. badning i æg og rasp - stegning og tilberedning af salat. Det var skøønt! og så var hun også sej til oprydningen.
Aftensmaden blev spist sammen med Clara og Co. og bagefter stod den på hveder og disney sjov.
Den oprindelige plan var en spilleaften men vi var alle lidt døde i skralden så vi sluttede aftenen med lidt tv-stederi mens Vila og Clara faldt i svøvn i vores seng.

Alt i alt en skøøn dag!

En næsten 4 årrig hystade..

er det vi har at gøre med lige pt.

Jeg synes altid vi har været temmelig laid back og taget tingene som de kommer, men hold da op hvor er det svært at tage tingene afslappet når man har med verdens mest hysteriske lille pige at gøre. Jeg fatter simpelthen ikke hvad der sker for hende pt. Hun bliver så hysterisk og vil bare ingenting og det værste er at hun slet, slet, slet ikke hører hvad man siger til hende. Må sku indrømme at jeg selv har svært ved at styre mit eget temperament når hun flipper skråt over at hun ikke lige må få dit eller dat eller at hun skal tage nye underbukser på når hun har haft et uheld. De sidste 2 nætter har hun haft uheld - uheld som vi har taklet okay men som alligevel har resulteret i at hun flippede ud. 1. dag var det fordi hun ville sove med den våde tiskjole på og nægtede at tage den af. 2. dag var det fordi hun ikke ville tage rene trusser på. Hun er slet ikke til at få kontakt med og det er godt nok svært at bevare overblikket når man er bum-træt og kl. er kvart i kvalme om morgenen... Hun er så strid og når hun endelig så er faldet til ro lægger hun sig ind i vores seng.. Ikke lige der vi vil have hende når hun opfører sig sådan men må indrømme at jeg ikke orker kampen og risikere at vægge lillebror også... Hun siger hun godt ved hun ikke er sød.. men det hjælper ikke rigtig...

Jeg ved ikke hvad det er.. Er det bare sådan 3 næsten 4 årrige piger er? Eller mangler hun noget vi kan give hende. Synes hun får masser af kontakt og kærlighed og lov til at lege.. Selvfølgelig deler vi mere ud af vores opmærksomhed end vi gjore i York men synes vi har taklet det okay efter vi er kommet hjem. Det virker bare som om det er blusset op igen. Der er ingenting der er godt nok.. Æv..

Vi prøver at sætte grænser og undgå for mange valg men synes skisme ikke rigtig det virker...

Alle gode råd er velkomne!!!!

Rejse epilog

Jeg er alene hjemme... eller det vil sige næsten alene hjemme, Sejr ligger og sover i rejsesengen ved siden af vores.. Troels er taget til noget phd - bulder og Vila er skippet på påskeferie til Sverige.. Og jeg nyder roen. Det er første gang meget meget længe at jeg har været næsten alene og jeg har planlagt at slappe af i sengen med et par tøsefilm jeg lige kom til at købe i Super Bedst..

Men det må alligevel vente lidt - der er lige et lille efterslæb - tanker som kører rundt opppe i knolden, et kapitel - en rejse - som skal afsluttes med en pæn sløjfe - også her på bloggen!

Idag er det 3 måneder og 5 dage siden vi drog ud på vores første store familie eventyr og det er faktisk ikke helt til at begribe at det allerede er slut. Mange mennesker ville aldrig tage afsted i første omgang, det ved jeg, og jeg kan da også godt forstå at det ikke tiltaler alle at være væk fra familie og venner. At et udenlandsophold med en 3årrig og en baby på 6 måneder ikke lige er det fedeste for alle...

Ikke desto mindre har det været fantastisk. Vi kom til at bo i det mest fantastiske hus, med plads til os alle og til alle som havde lyst til at komme og besøge os. York er en helt igennem fantastisk by men masser og masser af historie og masser og masser at se og opleve. Vi nåede ikke engang at se det hele selvom jeg havde "fri" med ungerne hver dag. Også englænderne viste deres bedste side mens vi var derovre. De var altid smadder søde og hjælpsomme. Jeg har aldrig været i england før og jeg er glad for at York blev mit første  møde med landet!

At være i england - York fik også stor betydning for Vila. For hende betød det en ny børnehave/nursery, nye legekammerater, balletdans og et nyt sprog hun skulle til at forholde sig til. Hun klarede det med bravour! Vi er simpelthen bare så stjerne stolte af hende. Jeg er sikker på at havde vi skullet være der  længere, 6 måneder -1 år havde hun talt flydende. Hun samlede bare det egelske sprog op så hurtigt, kunne sige rigtig meget på engelesk og jeg er sikker på hun forstår endnu mere! Hun har bare være en helt fantastisk pige!

Inden afrejsen var vi (jeg) meget stressede hvilket helt sikkert har smittet af på hende for da vi kom derover var det som om roen lagde sig over os alle og vi nød bare hinanden og tingene mere end vi ellers ville have gjort. Jeg tror i den grad Vila fik stillet sig mor-sult i løbet af de første uger hvilket sikkert også har hjulpet i forhold til  hendes måde at være overfor Sejr som jo ellers godt kunne være en anelse anstrengt (uden at det var slemt) da han jo var meget afhængig af mig.

Og Sejr... Ja han gik fra at være amme-barn til alt-ædende-barn på de 3 måneder. Der er næsten ingen grænser for havd han vil smage på - selv chicken curry ryger ned! Der gik heller ikke lang tid før han kunne sidde helt selv og derfra var der ikke langt til møveri på maven, et møveri som udviklede sig til regulær baglænskravling og her på sidste etape til rigtig kravl! Helt vildt som den lille unge er vokset på de 3 måneder! Det var jo også takket være Sejr at vi fik lov til at opholde os på York hospital en uges tid. Akut brokitis var ikke lige det vi havde håbet på men alt andet lige så gik det jo godt og vores lille basse er helt tilbage , fit for fight igen.  Men vi gider det altså ikke igen!!

Gæster fik vi også under vores ophold i York. På de 3 måneder havde vi 5 besøg fra danmark. Det var mine forældre -  Hanna, Silas og Clara - Daniel, Melanie, Laura og Adrian - Gert og hendes mand og Bedstefar og Bedstemor - og det var bare SÅ dejligt at have alle sammen på besøg. Det bragte lidt hygge og danskhed  med sig og Vila nød især den ekstra opmærksomhed fra børn og voksne som elsker hende!

For Troels var turen til York ikke (kun) ferie. Han brugte hverdagene på York university hvor han arbejdede på sin phd. Jeg er sikker på at opholdet har været gavnligt for ham, fordi selvom han måske ikke nåede helt det han havde håbet så fik han alligevel tiden og roen til at fokusere på netop sin phd. og ikke på alt muligt andet og DET var det vigtigste.

At sige farvel til York var faktisk lidt mere trist end vi egentligt havde regnet med. Jeg havde faktisk nået og knytte mig til ret mange forskellige steder  rundt om i byen - godtnok mest steder med gode kager :-) Og dem måtte jeg jo lige side farvel til. Noget af det hårdestevar dog skulle sige farvel til personalet i Vilas nursery da de jo bare har være SÅ søde og taget sig så godt af hende!

Efter York gik turen så videre til London -  en tur som vi overlevede med nød og næppe og kun takket være Charlies Angels. Det blev et par fantastiske dage i London - dage som som både kom til at indeholde kæmpe demonstration og kæmpe dinosaurusser. Det var fedt at opleve en stor by, men også en meget anderledes oplevelse når man lige var kommet fra rolige York!

Vores tur blev afsluttet med 14 dages decideret ferie på Malta. Malta var en oplevelse. Der var både gode ting og skidte ting. Vi kørte i livsfarlige busser og oplevede et fantastisk delfinshow. Alt i alt var det en ganske ok afslutning på vores første store rejse eventyr.

Den lille familie - sidste dag på Malta

---

Og nu sidder jeg så her, foran computeren. Vi har været hjemme i 3 dage nu og har haft lidt tid til at tænke over det hele.

Den her oplevelse har lært mig at jeg at DET HER det kan vi sku godt! At vi for min skyld godt kunne rejse ud i verden igen - leve og opleve andre steder, selv med små børn. Børn tilpasser sig jo - og jeg er sikker på at de vinder mere end de taber på sådanne oplevelser. Står det til mig vil jeg i hvert tilfælde seriøst overveje det hvis vi en dag får tilbuddet/muligheden for at rejse ud igen i en kortere eller længere periode.

En anden ting er at jeg nok har forelsket mig lidt i York. Det er en fantastisk by med fantastisk søde mennesker. Det er absolut ikke sidste gang vi besøger den by - især nu hvor vi også kender nogen der bor derovre! Fantastisk by siger jeg jer - fantastisk by!  Helt sikkert et besøg værd!

Som rosinen i pølseenden på denne rejse epilog, på denne reflektion over vores oplevelser de sidste 3 måneder så er det aller vigtigste, største og mest værdifulde vi tager med hjem, forholdet mellem Vila og Sejr...

Vila og Sejr elsker hinanden uendeligt højt! Det er helt fantastisk at se hvor meget Vila bare vil Sejr og hvor meget Sejr bare vil Vila. Det er ikke fordi jeg tror sådan et forhold kun kan opnår ved at være sammen 24/7 i udlandet, men jeg er sikker på at den betingelsesløse kærlighed de føler til hinanden til dels kommer af at være så meget sammen og have begge sine forældres fokus på sig. At Vila ikke føler sig overset eller er jaloux i forhold til Sejr og at Sejr har fået stjerne meget opmærksomhed fra sin storesøster har bare været uvurderligt.

Det er fantastisk når ens børn elsker hinanden SÅ meget...

Slut prut - The  end!

Vandet gik!

Idag skal Troels og jeg i biografen. Vi skal se Indiana Jones og Vila skal passes hos Karna og Jonas imens. Det bliver hyggeligt men det skisme også lidt mærkeligt.

Mærkeligt fordi vi for præsis et år siden var ude og spise sammen Troels og jeg og bagefter til koncert... og om aftenen gik vandet... Sjovt at vi lige skal ud og hygge alene på denne aften af alle.. Det er helt vildt at der allerede er gået et år siden vi gik og ventede på at hun ville komme ud. Jeg tror sku godt jeg kunne gøre det igen hvis det var. Sjovt nok er det ikke smerterne man husker men istedet det positive. Dejligt! Vandet kommer ikke til at gå i aften men hvem ved det kommer jo nok til at gå en gang eller to mere i løbet af årne:-)