Gennem hele min graviditet har jeg haft følelsen af at denne her baby/lillebror ville komme ud til os før tid. Det gjorde hans storesøster jo - så hvorfor ikke også ham? Han kom ikke 10 dage før som Vila men faktisk havde jeg fonemmelsen af at han gerne ville udsnart, allerede om fredagen d. 2 juli - hvor han havde være vældig aktiv i maven:-) Jeg havde over en længere periode fået kraftigere og kraftigere plukveer og da vi nåede søndag aften med menstruations-agtige plukveer var jeg ret sikker på at det måtte blive en af de kommende dage - hvilket jeg også fortalte til Troels, som lovede at blive hjemme mandag hvis det udviklede sig..
Mandagen kom - efter faktisk en ganske behagelig nat, uden de store søvnproblemer - med endnu flere plukkeveer. Kl 07.30 ringede jeg til fødegangen for at få en lille snak om hvorvidt det nu var plukkeveer eller rigtige veer. Vilas fødsel startede jo helt anderledes - med vandafgang - så jeg tilstår jeg var lidt usikker denne gang. Jordemoderen jeg snakede med mente dog at der var ale om plukveer og at jeg bare skulle tage den med ro...
Vi ventede 3½ time hvor der både var panodil og et bad involveret og plukveerne blev hyppigere og hyppigere og kraftigere og kraftigee. Omkring kl 11 ringede vi igen til fødegangen og fik lov til at komme derind og blive tjekket. Lidt i 12 ankom vi til riget - Troels, min mor og jeg - Vila var i børnehave. Her blev jeg undersøgt og jordmoderen konstaterede at jeg var 2 cm åben og altså ikke i det man kalder aktiv fødsel endnu. Vi fik derefter valget om at tage hjem og vente, eller gå en tur på 1-1½ time og derefter komme igen.. Vi valgte gå-turen.
Som gik til skt. Hans Torv - Til Cafe Sebastopol. Turen derned var fyldt med veer - sjovt nok kommer der endnu flere når man bevæger sig! På Cafeen blev der bestilt 3 colaer og 1 omelet. Colaerne fik vi med det sammen - omeletten ventede vi på i en time... Jeg var lige ved at gå (ud af mit gode skind) da den endelig kom.. Ups - der var vidst sket en fejl... Ja det tror jeg på! Da sidste bid var spist gik Troels og jeg tilbage mod riget mens mor betalte for omeletten - som heldigvis viste sig at være på husets regning...
Vejen retur var endnu hårdere - veerne var taget til i løbet at den 1½ time vi have været ud og gå.. Det var også her de ringede fra fødegangen for liiiige at tjekke om vi nu også havde tænkt os at komme tilbage - det var meget sødt af dem.


Da vi langt om længe nåede fødegangen blev jeg endnu engang undesøgt - 3 cm - altså aktiv fødsel. Allerede på dette stadie syntes jeg veerne gjorde ret så nas - så jeg informerede da også lige jordmoderen Mikaela om at jeg bestemt ikke havde noget imod at få smertestillende. Hun havde på den anden siden heller ikke noget imod at give - meeen alting til sin tid og helst i rigtig rækkefølge! Således var noget af det første jeg blev tilbudt et karbad. Og sikken et! Det havde jeg jo ikke mulighed for sidste gang da vandet var gået inden fødselen gik igang. Jeg tilbragte 1½ time i det veltilbererede vand. Om det havde nogen smertelindrende virkning decideret ved jeg ikke. Det var meget behageligt når der ikke var veer - men når veerne kom var jeg nede og bide i græsset... Særligt én ve gjordre ondt - nemlig den hvor jordmoderen manuelt udvidede mig fra 4-7 cm.... Av av av av av... men som hun sagde så undgik jeg måske 20 veer med den ene... men.. AV!
Efter godt 1½ time sagde jeg stop - jeg ville op - kunne ikke overskue hverken vand eller veer og ville gerne videre i teksten.. Det kom jeg så! Ind og ligge på en blød gæsteseng ved siden af fødesengen - så jeg kunne ligge lidt behageligt - hvilket man altså ikke kan nogen steder når man har veer skal lige siges.. Her fik jeg nogle veer og blev efter jeg havde bedt om bare et eller andet tilbudt lattergas. Det holdt sådan ca. 2 veer så var jeg ved at blive kvalt - sådan føltes det i hvert tilfælde..
Herefter
Mig: "Er der ikke noget andet man kan gøre?" mens jeg i virkeligheden tænkte - giv mig så den fucking epidural kvinde!
Jordemoder: "Vi kan fortsætte som nu - det går jo fint med de 7 cm eller vi kan forsøge at prikke hul på fostervandet og så vil det muligvis gå lidt stærkere. "
Mig: "Hvor meget er lidt stærkere? Hvad er tidshorisonten?"
Jordemoder: "Der vil nok gå en time så er du 10 cm og så kan vi begynde at presse"
Mia : "Ok" - hvor blev tilbudet om epidural af? "Så lad os prikke hul"
gJordemoder: "ok"
Der prikkes...
- kraftig ve -
Mig : "Kan jeg ikke få en epidural?"
Jordemoder : "Jo men det kan sætte fødslen i stå det skal du vide. Hvis du vil have den skal det være nu ellers når du det ikke.. Du kan tænke over det en ve eller 2.."
Mig: "Jeg vil gerne havde den"
Jordemoder: "ok" Sætter det igang
- kraftig ve - mig i helt vild panik - har kraftig pressetrang som jeg også råber ud i lokalet...
Jordemoder: "ja ja det er godt.."
Mig: "Jeg mener det - jeg føder nu!"
Jordemoderen kiggede under tæppet - kroning
Jordemoder: "Ja det gør du sørme også! - Mia - du skal være stille så du kan høre hvad jeg siger - Troels du skal hente fødebordet og Margit du skal tage telefonen og ringe og sige at vi føder på stue 3.."
- kraftig ve - hovedet på vej
Sosu-assistent (lidt ældre dame): "Halløj - jamen jeg troede hun skulle have epidural..."
Jordemoder: "Nej vi føder bare nu.."
- kraftig ve - hovedet ude
- kraftig ve - skulder ude
- kraftig ve - Sejr Vrislau født! - Jeg nåede ikke engag op på føde sengen..
Selve fødslen varede fra jeg var i aktiv fødsel til han var ude 3½ time.
Selve fødslen fra vandet gik til han var ude tog ca. 15 min...
Han blev født kl 17.57 på Riget og tilbragte den første time på min mave! Først herefter blev han målt og vejet..
En herlig tyk lille fyr på 4200 g og 54 lange cm. Fyldt med elastiker og et fint modermærke på venstre kind.
Han er skøn og lækker!
Sejr Vrislau og far
Idag er han 6 dage gammel. Han har mødt en masse dejlige mennesker - men flest mens han har sovet! Det vigtigste var mødet med storesøster Vila som fandt sted dagen derpå.
Dage efter dagen derpå.. morgenhygge
Det var fantastisk at se hvor godt hun tog imod ham - og helt vildt at se hvordan han reagerede på hendes stemme - hende havde han jo også lyttet på i 9 måneder... Et skønt øjeblik! Lige nu er Vila på ferier i sverige og vi er alene med lille Sejr. Han sover, spiser og skider meget men har også sine klare vågne øjeblikke hvor han kigger nysgerrigt på os med sine mørkeblå øjne - han er fantastisk og det virker som om han virkelig har taget denne nye verden til sig - helt uden problemer!