I dag skulle vi have stegt flæsk.. Kartoflerne blev (for mig) udskiftet med blomkål og der blev serveret salat og bagte tomater til.. Det hele selvfølgelig garneret med en dejlig fløde-persille-sauce.. Lækkert♥
Når man i disse dage besøger vores hjem kunne man et kort øjeblik fristes til at spørge "har I fået hund?"
Men nej.. Det er såmænd bare Vilas julegave der fælder! Efter et besøg hos tante Izzy proklamerede Vila at hun ønskede sig et rensdyrskind ligesom Izzy! En temmelig speciel gave at ønske sig som seksåring, men hun holdt ikke desto mindre fast og juleaften blev hun så den lykkelige ejer af et rensdyrskind... Som fælder :-)
I dag har stået i familiehyggens tegn. Første halvdel af dagen blev tilbragt på to madrasser på gulvet hvor vi så film og spiste morgenmad. Overmiddag tog vi på indkøbstur hvor formålet primært var at købe ind til kanelsnegle. Da dejen var sat over blev der tid til bananasplit og lidt eftermiddagsfilm. Senere skal vi ha noget aftensmad og som dessert smovser vi i kanelsneglene! Ren råhygge♥
Tænk at bare 2 dage tilbage på pinden kan få en til at glæde sig så meget til weekend igen! Efter fyraften i dag stod den på afhentning af ungerne og indkøb.
I aften har menuen så stået på dejlige Spicy thai fiskefrikadeller med agurksalat med Spicy dip, lun hvidkålssalat med peanuts og nudler.
Vila var projektets helt store kok og lillebror fulgte livligt med på køkkenbordet. Ren hygge♥
Opskrifterne kan findes i denne lækre kogebog på s. 112
Her hjemme sker det ikke sjældent at der er et barn der kommer hjem med en perleplade eller to.. (især når de har været på besøg hos mormor og morfar)
I stedet for at de ligger hist og her, kommer i gemmerne eller går i stykker har jeg valgt at lave et lille kunstværk ud af det. Elsker særligt den meget detaljerede politibil i midten eller den nederst til venstre som minder mig om sommetider og is med syltetøj på♥
2013 har budt på meget lidt liv på bloggen men det skal der ændres på.
Nytårsforsætter er der jo altid mange af og ud over de klassiske med at spise sundere og motionere mere vil mere aktivitet på bloggen være et af de øverste på min liste! Det betyder at der hver dag i 2014 vil komme et lille indlæg fra mig. Det kan være en lang historie eller bare et lille billede fra min og vores hverdag.