Igår kom mine forældre så hjem - glade og solbrændte og helt uvidende om at familie og venner ventede der hjemme på duehusvej. Det var bare SÅ godt. De blev bare så overraskede, glade og rørte! Vi havde sørget for at der traditionen tro var en flot æresport og da de kom ind i stuen var der dække op til dem i sand lady og vagabonden stil. Til tonerne af Bella Notte (vores skønsang) blev der således spist spaghetti med kødboller og drukket champagne. Senere fik de overrakt en smuk buket blomster og en gave bestående af 2 gavekort til billetnet. De blev virkelig glade. Så var det tid til brudevalsen som blev danset Heeeeeelt færdig! - Og så røg fars sokker - traditionen tro! Sluttelig blev der servere en lækker og rigtig rigtig flot bryllupskage ( er ret stolt af mig selv over den kreation!) og kaffe! Det hele var simpelthen bare så hyggeligt og sjovt og fedt! Vi kunne virkelig mærke at både mor og far var meget rørte og overvældede over at der var så mange som havde lyst og tid til at komme og sige tillykke - dejligt!




Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hej alle - det er dejligt at I tager jer tid til at følge med i vores hektiske liv. Læg gerne en lille hilsen - det varmer sådan om hjertet!
Kram Mia og co.