onsdag den 12. marts 2008

Foråret er over os!

Ligesom blomster og blade myldre frem ligeså gør Vilas tænder. Netop i disse dage er tand nr. 4 brudt igennem - hvilket selvfølgelig har medbragt gråd, ømme gummer og rastløshed, især omkring sengetid.. Ikke desto mindre er hun bare en super dejlig unge! Jeg bliver tit meget frustreret over hende men når hun så sender mig et af hendes super frække små tandsmil så svulmer mit hjerte op med moderlig stolthed.

En anden ting dette forår har medført er, ud over blomster udspring og tandfrembrud, hvad man kan kalde akut træthed for os alle - undtagen Vila selvfølgelig. Det er faktisk ret iriterende - lidt ligesom at have en forsinket vinterdepression hvor man bare har lyst til at sove, sove, sove... men men men med en Vila og byggerod er det skisme svært at få den efterhånden meget tiltrængte søvn.

Nå men man kan pive og sove når man bliver gamle... I mellemtiden må vi hellere komme ud og nyde det gode vejr mens det er der!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hej alle - det er dejligt at I tager jer tid til at følge med i vores hektiske liv. Læg gerne en lille hilsen - det varmer sådan om hjertet!

Kram Mia og co.