Så blev det tid til at tage af sted – havde ikke rigtig regnet med at vi kunne nå at få styr på det hele men det lykkedes. Det meste af ugen inden gik med planlægning af hvordan de sidste dage skulle forløbe – Troels forsøgte at rydde op hvilket resulterede i at en minutiøs gennemgang af alverdens mærkelige papirer samlet gennem laaaaaang tid !
| Far og Sejr i cph lufthavn. |
| Vila i cph lufthavn |
Onsdag fik vi besøg af bedste Dorte som gerne ville sige rigtig god rejse!( Heldigvis ser vi dem når de besøger os i Marts!)
Om fredagen holdt Vila afslutning i børnehaven med pynt-selv-snegle hvilket vidst var et stort hit. Allerede om mandagen havde hun fået en fin bog med billeder fra børnehaven som hun kan kigge i når hun er herovre – En fantastisk ting!
Lørdag havde vi huset fyldt med skønne gæster som kiggede forbi for at ønske os god tur. Det var rigtig hyggeligt – Tak! Og søndag stod den på den sidste pakning, oprydning og rengøring. (oprydningen skulle vidst vise sig at være ligegyldig )
Om mandagen, på afrejsedagen blev vi hentet af mine forældre (i to biler) som kørte os – vores 3 store kufferter, 1 backpak rygsæk, 2 små trolleys, computertaske, pusletaske og barnevogn i lufthavnen (tak!) Turen gennem tjek ind og security gik glat - rigtig dejligt – desværre var flyet lidt forsinket – men det gik. I stedet for den lette/lige rute til Manchester og derfra med tog, havde vi så valgt en rute hvor vi skulle mellemlande i Bruxelles og derfra til Leeds ( i det mindste fly jeg nogensinde har fløjet i )
Omkring 6pm (britisk time) var vi i Leeds hvorfra vi med alle vores pakkenilliker tog en taxi-bus til York og vores nye hjem (Rigtig dejlig fornuftigt for begge unger var helt kvæstede)
| Bigsister and baby Sejr På tæppet i stuen! |
Huset vi er kommet til at bo i er intet mindre end fantastisk! Ofte kan man blive skuffet over virkeligheden men det er bestemt ikke tilfældet her. Der er bare så fin og flot ( lidt for flot – håber ikke vi får hærget det for meget med vores to unger) men det er også rigtig varmt og hyggeligt og så er det bare rigtig rigtig centralt!
| Far og søn |
| Vila og far laver aftensmad |
Tirsdag var vi en tur ude og se York University hvor Troels skal slå sine folder. Jeg havde regnet med at det ville være et gammelt (antikt) universitet men næ nej. Det er skam sprit ny og meget stilrent – Lidt mærkeligt i en by som ellers er SÅ mærket af gamle dage med bymure og det hele.
Vila har fået sit helt eget værelse med en kæmpe seng hun kan ligge og brede sig i. Hun har taget hele oplevelsen/rejsen helt cool. Hun får lært nogle engelske ord og kan nu både sige:
Hello - My name is Vila – Bigsister – Please - Thank you!
Der bliver set en hel del børne tv. Hun er faldet pladask for en serie med sådan nogle ”mini” teletubbies agtige figure (bare noget sødere) som hun rigtig gerne vil se – Også selv om det hele er på Engelsk. Vi har også købt en bog på Engelsk ( Den sande historie om Guldlok).
I dag har vi været ude og trave igen – denne gang en lidt kortere tur og denne gang med målet at finde en legeplads! Vi var så heldige at der faktisk er en blot få hundrede meter væk fra huset – Med gynge, rutsjeaner, vippe, klatrestativ og det hele. Vi delte også en cup-cake og gik på ”mur”sten til Vilas store glæde .
I morgen/i dag skal vi på besøg i en preschool og se om det er der Vila skal gå. Ellers har vi også fået anbefalet en anden institution af en af Troels nye kolleger. Men nu ser vi.
Det var vidst det.. for denne gang
Kære Mia, Troels, Vila og Sejr.
SvarSletHvor er du dygtig Vila - man er slet ikke i tvivl om hvad du siger :D
Det er dejligt, at I har det godt og turen gik godt. Og herligt huset lever om til forventnigerne.
Dejligt at læse om hvordan det går jer - bliv endelige ved med at skrive og lægge billeder op.
Glæder mig til næste blogindlæg.
De kærligste hilsner fra
Kusine Charlotte