torsdag den 24. februar 2011

Ice-princess

De sidste dage har forståeligt nok handlet rigtig  meget om Sejr. Han har været meget syg og det har der ikke været nogen tvivl om. At Sejr har været syg og været på hospitalet har ikke desto mindre også påvirket storesøster. Den første nat sov jeg hos Sejr, så var det Troels og derefter mig og nu er det mig igen.. Jeg har altså sovet på hospitalet de sidste par dage og det har kunnet mærkes på Vila som igår nat vågnede hele 3 gange med mærkelige drømme..


Dagens billede..


Derfor var det også på tide med lidt Vila + mor tid og det fik vi så i eftermiddag! Jeg hentede hende i børnehaven og derfra gik turen først til Café Vanilla og derefter til Licc Ice... En regulær is-himlen hvor vi spiste oreo-is, chokolade-æg-is og jorbær-marengs-is i omgivelser en rigtig slik-prinsesse værdig!





Det var rigtig dejligt! Bagefter fulgtes vi ad hen til far og Sejr på hospitalet hvor vi spiste sandwich/taco-chips (mexi). Vila var ikke helt med på at hun "kun" skulle hjem sammen med far, men mon ikke hun bliver glad igen når Sejr og jeg (7-9-13) kommer hjem imorgen!

2 kommentarer:

  1. Hvor er vi glade for at se det går bedre med den lille fyr.Dejligt i er sådan nogle skønne opmærksomme forældre, lige noget Vila kunne bruge efter alt det hospitalhalløj.De kærligste og varmeste tanker og krammer til jer alle fire.
    fra Tonny og Lone

    SvarSlet
  2. Hej Mia (og Vila) Uhh hvor er jeg misundelig. Jeg vil også med næste gang. Godt at Vila-pigen er ææælsker is og kager. Det bliver godt for jer når i igen er samlet hjemme. Ikke så stresset. Mormoarn

    SvarSlet

Hej alle - det er dejligt at I tager jer tid til at følge med i vores hektiske liv. Læg gerne en lille hilsen - det varmer sådan om hjertet!

Kram Mia og co.