fredag den 20. maj 2011

Stort og småt siden sidst!

Ja det er jo efterhånden længe siden. synes ellers det gik så godt i York men kan efterhånden godt se skriften på væggen. Vi har simpelthen for mange jern i ilden, for mange børn, opgaver og for meget arbejdet (selvom jeg er ledig) til at tiden er der til de daglige skriverier herinde.

Derfor håber jeg at i vil bære over med og kan klare jer med opdateringer med lidt jævnere mellemrum:-)

Siden sidst er der da også sket en del. Vi har bestilt nye mobiler - Troels og jeg. Et stk. Iphone og HTC desire S  - cheching! Vi fik dem igår men de er desværre ikke blevet aktiverede endnu :-( Jeg fatter i øvrigt heller ikke så meget af det der appel-legetøj så det går jo nok. Skal nok lige bruge lidt tid på at sætte mig rigtig ind i den.

Så har Sejr fået vuggestueplads.. eller har jeg fortalt det? Det er i samme institution som Vilas men dog først fra 1. august. Det betyder at han skal være hjemme sammen med mig hele sommeren og det betyder også at det kan blive lidt kaotisk hvis jeg pludselig for job - sådan fuldtid.

Og appropo job. Så har jeg faktisk fået et job. Jeg skal re-designe denne her hjemmeside http://www.lbpeng.dk/ fra a-z så den blir lidt mere smart at se på. Det har jeg 50 timer til at gøre over de næste 5 uger. ca... Det bliver meget spændende. Det er en projektansættelse så det bliver meget fint med lidt nyt til cv'et.

Ellers går vi (dvs. jeg) og planlægger fødselsdag(e). Vi har besluttet at slå ungernes fødselsdag sammen i år så det bliver 4+1=5 års fødselsdagsfest. Den holder vi d. 25. juni i haven. Vi bliver ret mange så det skal nok blive hyggeligt.

På selve Vilas fødselsdag kommer Lone og Tonny et smut forbi og dagen derpå - d. 2. juni holder vi børnefødelselsdag for pigerne fra børnehaven og slutter med hyggemiddag hos kusine Charlotte.

Hvad har vi ellers lavet.. Jo vi har lige nået at få pulsen op over en lejlighed vi var ude og se på. Ikke fordi den var vildt fed men fordi omstændighederne omkring den var rigtig rigtig gode... desværre var der mange andre som også kom op og ringe over den så den blev solgt rigtig hurtigt.. på 5 dage... æv. Årsagnen til at vi overhovedet kiggede på nyt var at vi havde fået et halvt tilbud fra nogen andre i vores gård som meget gerne ville have en stue lejlighed.. og så var det jo oplagt at kigge. Men sådan går det jo - vi bliver lidt endnu - vi har heller ikke travlt.

 Vila er i øvrigt begyndt til dans.. vi er ikke helt sikre endnu på om det er noget hun rigtig vil så derfor meldte vi hende "bare" til et forårshold på 7 gange.. Tror hun synes det er okay - når vi altså kan få sparket hende derovre - hun er lidt modvillig, tror vidst hellere hun vil lege i gården.. Men nu ser vi hvordan det går de næste gange. Gider hun ikke rigtig så var det bare det og falder hun for det så tror vi rykker hende ned på den danseskole hvor moster Sia skal undervise til efteråret.


Jeg er sikker på der er sket en masse andre mere eller mindre spændende ting men kan skisme ikke lige komme på det. Idag har vi været en tur i zoo - alle 4 og det var rigtig hyggeligt. I morgen skal vi til fødselsdag hos Cathrine som blir 30 år og søndag tror jeg bare vi skal.... slappe af.. og måske lave lidt ved computeren.

God weekend til jer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hej alle - det er dejligt at I tager jer tid til at følge med i vores hektiske liv. Læg gerne en lille hilsen - det varmer sådan om hjertet!

Kram Mia og co.