Farvel..

Natten til lørdag d. 15 januar gik min bedstemor bort. Det forgik eftersigende stille og roligt på hospitalet efter et sygdomsforløb der har været mere eller mindre intens over de sidste 10 år..

I mit voksne liv har mit forhold til min bedstemor været temmeligt anstrengende. En episode omkring den tid hvor jeg ventede Vila gjorde at jeg i en periode lagde hende på is. Siden har vi ikke snakket så meget sammen. Jeg har været på besøg et par gange - Ungerne har været dernede flere gange med mine forældre og ellers er det blevet til jule- og fødselsdagskort og billeder af ungerne.

Det har været ærgerligt at  det skulle være sådan men jeg har også lært at acceptere det.  Ved bisættelsen i onsdags var der således minderne  om feriedage i haven på Løjtegårdvej - i solen, kryds og tværs, ugebladene, alle hundene, julefrokosterne - det falske juletræ med lysene der kom frem år efter år.. der fik tårene til at trille.

Det er aldrig rart når nogen forlader os næsten uanset forholdet. Ikke alene påvirker det en selv - det påvirker også dem vi holder af rundt om os - som min far og min onkel som nu har sagt farvel til deres far og mor indenfor knap to år... Det kan mærkes.

Hvil i fred Bedstefar og Bedstemor.

 Kærligst Mia...