Sikken en uge. Der har været rigtig mange ting på menuen i den lille familie. For det første brugte vi jo sidste weekend på at pleje og passe vores lille guldklump. Det var nu ikke fordi det krævede specielt meget da hun jo sådan set var fuldstændig på toppen da vi ankom til Nordre Fasanvej fredag eftermiddag. Det var helt fantastisk at se hendes dejlige ansigtsudtryk da hun endbu engang befandt sig i vante omgivelser! Der var som om at hele hendes lille hoved lyste op og da hun gik i krig med sit legetøj var hun bare i sit es. Om aftenen fik vi besøg af reserve mormor Lone og Claus som lige ville hilse på stakkels lille Vila!
Lørdagen tilbragte vi i Valby - i spinderiet. Vi havde en del indkøb der skulle gøres og heriblandt var både vaskemaskine og ny cykel til far!
Søndag var bedste Dorte og momserne på besøg. Bedste havde desværre været syg mens Vila var på hospitalet så der var først søndag hun var frisk nok til at komme. Morfar var blevet bestilt til et håndværker job i køkkenet (plads til vaskemaskinene) og ved frokosttid var der kartoffelsuppe til hele banden - super hyggeligt!
Mandag var Vila og jeg på besøg hos Line, Thor og Raja. Det var bare rigtig rart. Hun er bare noget af det kæreste - knapt 9 mdr. og så kan hun allerede tale! Hun kan sige mor og far - godmorgen, der og hun øver sig i at sige cirkeline! Hun er bare for sej hende Raja Bajaaaan!
Tirsdag havde vi sålangt om længe besøg af elektrikeren - den sidste del i det tilbud vi efterhånden har ventet over en måned på. Han var heldigvis ikke den oprindelige elektriker og virkede helt bestemt noget mere rap på fingrende. Nu går vi så og venter på det samlede tilbud på bad. Forhåbentligt bliver det et godt et som vi kan tage vel imod! Er efterhånden ved at være lidt lang i ansigtet over der her badeværelse!
Tirsdag var også dagen hvor Vila og jeg var i mødregruppe! Det var første gang vi alle var samlet på en gang - der plejer ellers altid at mangle er par. Jeg fik taget en masse dejlige billeder som jeg nok skal lægge ud når jeg eller får fundet det rigtige kabel! De blir sku altid væk når man skal bruge dem!
Onsdag var vi på Riget igen med Vila. Stingene skulle fjernes. Det klarede hun bare rigtig flot. Det er bestemt ikke nemt at sidde stille når det er så mange sting det drejer sig om. Det var ikke fordi det gjorde ondt men det var ski ikke sjout at blive holdt fast så sygeplejersken ikke kom til at skære i hende. Heldigvis gik det forholdsvis stærkt og efter en tår mælk var hun klar til en dejlig lur i barnevognen på vej hjem.
Ud på eftermiddagen ankom så den længe ventede og meget savnede vaskemaskine! Det var bare helt fantastisk da vi med vand fra håndvasken kunne sætte vores første vask over! Jubii - aldrig mere vaskeri! Forhåbentligt!
Torsdag og fredag har været forholdsvis rolige og lørdagen har også stået på ro og mag - altså hvis man ikke inkludere at vi er gået igang med at vænne Vila til tremmesengen. Men det er et helt andet indlæg og det skal nok komme senere.
I morgen får vi så nye naboer - næsten da! Hanna og Silas og lille baby x flytter ind i nabo opgangen. Troels skal desværre til et møde og kan derfor ikke hjælpe og jeg har jo lille Vila og passe på. Derfor har jeg tilbudt at lave boller og varm kakao til masserne når de er færdige med det grove arbejde! Det skal nok blive sjovt - puhaaaa - jeg hader at flyte!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hej alle - det er dejligt at I tager jer tid til at følge med i vores hektiske liv. Læg gerne en lille hilsen - det varmer sådan om hjertet!
Kram Mia og co.