Tjek det lige ud! Så fik jeg endelig gang i diasshowet her til højre-->

På besøg hos dejlige Raja!

Mandag efter operationen var vi en tur på besøg hod Thor, Line og ikke mindst Raja. Det var bare rigtig rigtig hyggeligt. Vila fik både testet Rajes trip trap stol, puslebord og ikke mindst alt hendes fantastiske legetøj. Heldigvis havde jeg husket kameraet og se lige nogle skønne billeder:-)

- Vila, Line og dejlige Raja med cirkeline og Ingolf

- Hej Raja, se mig jeg kan næsten kravle..

- Det er da ingenting Vila, Jeg kan snakke ligesom min mor og far.. Tihi

Så har moarn igen fået mulighed for at overføre billeder fra kamera til pc! Jeg endte så med simpelthen at købe sådan en memory-stik-kortlæser-tingeling da jeg simpelthen bare ikke kan finde det f... kabel.. meget mærkeligt sys jeg!

Nå men nu kommer der lige lidt billeder;-)

Januar - grå og trist

Stakkels lille Vila - Januar har godt nok ikke været en let måned for lille pigen. Først en grusom og forfærdelig operation hvor man bliver skåret i hovedet - derefter et meget stort tilfælde af seperationsangst (stadig meget aktiv på det område) og sørme om hun så ikke også er blevet syg det lille nor. Heldigvis ikke så voldsomt som moarns, men ikke desto mindre en trist afslutning på en knapt så heldig måned:-(

Projekt tremmeseng!

Så nåede vi til det.... Vila skal lære at sove i sin egen seng.. Faktisk har vi været utrolig glade for slyngevuggen (både den store og den lille) men på sigt kan hun jo ikke blive liggende i den da hun jo vokser minut for minut. Derfor har vi taget konsekvensen og pillet den helt ned. På den måde bliver vi (mor og far) heller ikke fristet af nemme løsninger:-) Vi er nu igang med 4. dagen og hun hyler efterhånden mindre og mindre. Vi følger en metode som vi har hørt fra en veninde og den bygger på IKKE at lade barnet græde sig i søvn. I stedet skal man tage barnet op og trøste det hver gang det græder og lægge det ned igen ligeså snart det holder op med at græde. Det er ret udmattende i starten og det virker stadig mere som en udmattelses leg end noget andet men det skulle give pote i sidste ende.

Ugen der gik!

Sikken en uge. Der har været rigtig mange ting på menuen i den lille familie. For det første brugte vi jo sidste weekend på at pleje og passe vores lille guldklump. Det var nu ikke fordi det krævede specielt meget da hun jo sådan set var fuldstændig på toppen da vi ankom til Nordre Fasanvej fredag eftermiddag. Det var helt fantastisk at se hendes dejlige ansigtsudtryk da hun endbu engang befandt sig i vante omgivelser! Der var som om at hele hendes lille hoved lyste op og da hun gik i krig med sit legetøj var hun bare i sit es. Om aftenen fik vi besøg af reserve mormor Lone og Claus som lige ville hilse på stakkels lille Vila!

Lørdagen tilbragte vi i Valby - i spinderiet. Vi havde en del indkøb der skulle gøres og heriblandt var både vaskemaskine og ny cykel til far!

Søndag var bedste Dorte og momserne på besøg. Bedste havde desværre været syg mens Vila var på hospitalet så der var først søndag hun var frisk nok til at komme. Morfar var blevet bestilt til et håndværker job i køkkenet (plads til vaskemaskinene) og ved frokosttid var der kartoffelsuppe til hele banden - super hyggeligt!

Mandag var Vila og jeg på besøg hos Line, Thor og Raja. Det var bare rigtig rart. Hun er bare noget af det kæreste - knapt 9 mdr. og så kan hun allerede tale! Hun kan sige mor og far - godmorgen, der og hun øver sig i at sige cirkeline! Hun er bare for sej hende Raja Bajaaaan!

Tirsdag havde vi sålangt om længe besøg af elektrikeren - den sidste del i det tilbud vi efterhånden har ventet over en måned på. Han var heldigvis ikke den oprindelige elektriker og virkede helt bestemt noget mere rap på fingrende. Nu går vi så og venter på det samlede tilbud på bad. Forhåbentligt bliver det et godt et som vi kan tage vel imod! Er efterhånden ved at være lidt lang i ansigtet over der her badeværelse!
Tirsdag var også dagen hvor Vila og jeg var i mødregruppe! Det var første gang vi alle var samlet på en gang - der plejer ellers altid at mangle er par. Jeg fik taget en masse dejlige billeder som jeg nok skal lægge ud når jeg eller får fundet det rigtige kabel! De blir sku altid væk når man skal bruge dem!

Onsdag var vi på Riget igen med Vila. Stingene skulle fjernes. Det klarede hun bare rigtig flot. Det er bestemt ikke nemt at sidde stille når det er så mange sting det drejer sig om. Det var ikke fordi det gjorde ondt men det var ski ikke sjout at blive holdt fast så sygeplejersken ikke kom til at skære i hende. Heldigvis gik det forholdsvis stærkt og efter en tår mælk var hun klar til en dejlig lur i barnevognen på vej hjem.
Ud på eftermiddagen ankom så den længe ventede og meget savnede vaskemaskine! Det var bare helt fantastisk da vi med vand fra håndvasken kunne sætte vores første vask over! Jubii - aldrig mere vaskeri! Forhåbentligt!

Torsdag og fredag har været forholdsvis rolige og lørdagen har også stået på ro og mag - altså hvis man ikke inkludere at vi er gået igang med at vænne Vila til tremmesengen. Men det er et helt andet indlæg og det skal nok komme senere.

I morgen får vi så nye naboer - næsten da! Hanna og Silas og lille baby x flytter ind i nabo opgangen. Troels skal desværre til et møde og kan derfor ikke hjælpe og jeg har jo lille Vila og passe på. Derfor har jeg tilbudt at lave boller og varm kakao til masserne når de er færdige med det grove arbejde! Det skal nok blive sjovt - puhaaaa - jeg hader at flyte!

TIRSDAG D. 15. JANUAR 2008

Jeg ankommer til hospitalet omkring kl 9.30 Jeg har morgenmad med fordi Troels er mega sulten på det tidspunkt. Vila er vågen og ligger og sludre da jeg kommer. Sygeplejerskerne har pillet alle drop undtagen det i halsen ud. Hun har heller ikke dræn i mere. Troels fortæller at Vila var temmelig ked da det skete. Natten havde ellers været okay. Vila havde været vågen et par gange og Troels havde vendt hende så hævelsen blev "ligeligt fordelt i ansigtet". Vila får nu paracetamol(panodil) og morfin hver 6 time.

Omkring kl 10.00 forlader vi intensiv afdelingen og bliver indkvarteret på børneafdelingen. Vila er oppe. Hun er glad og pludre men bryder sig ikke om at ligge direkte på ryggen. Vi forsøger at slappe af og hygge. Heldigvis har vi fået en seng og vi får os alle 3 en lur.

Ud på eftermiddagen får vi naboer. Det er en sød pige på 14 år og hendes mor. Pigen blir meget glad for Vila og om aftenen hjælper hun Troels med at synge for Vila. Om eftermiddagen får vi besøg af Jonas og senere kigger Farfar Klaus også forbi. Det er rigtig hyggeligt og Vila er dejlig glad.

Aftensmaden står denne aften på lækkert smørebrød som mormoarn har taget med.
Efterhånden bliver det hævelsen tydeligere og tydeligere. Vi sørger for at vende Vila skiftesvis på den ene og den anden side.

Så blev det lørdag og det er skønt at være hjemme igen! Faktisk var vi hjemme allerede igår og det var en sand fornøjelse at se hvordan Vila lyste op og stor-smilede over igen at være hjemme i vante omgivelser! Det har været en barske oplevelse og vi er glade over at det hele er overstået. Vi kan godt mærke at Vila er blevet lidt mere tryghedssøgende men det er vel forståeligt;-)


Som lovet kommer her den fulde ucensorerede historie om Vilas besøg på Riget hvor hun mistede lidt af knoppen;-) Den kommer lidt af gangen for jeg har jo stadig Vila og Troels jeg skal passe på...



MANDAG D. 14. JANUAR 2008


Mandag morgen kl. meget meget tidligt er vi oppe og gør os klar til at tage på hospitalet. Vi skal være derinde allerede kl 07.15 hvilket er meget rart. Vila har fastet. Siden kl 02.00 har hun ikke måtte få andet end vand og fra kl 06.00 er det også slut på det. Temmelig hårdt. Vila vågnede lidt i seks og da vi landede på Rigen omkring kl 07 var hun efterhånden temmelig gnaven og sulten! Kl. 08.00 bliver vi hentet af en sygeplejerske og Vila skal have lidt hospitalstøj på.


Nu er hun blevet glad igen. Kort tid derefter bliver vi hentet af portøren som sammen med sygeplejersken følger os dertil hvor hun skal bedøves og opereres. På vejen går vi igennem hjerteafdelingen for børn og jeg husker jeg tænker...


...gudskelov Vila ikke er et "hjertebarn" - det må være virkelig hårdt...


Ved stuen bliver vi mødt af anæstesi-lægen og efter at være blevet iklædt kittel og hårnet bliver vi sammen med Vila ledt ind i stuen hvor Vila skal bedøves. Vila er glad - hun ligger og smiler og charmere læger og sygeplejersker men da hun får en maske med bedøvelse over mund og næse begynder hun at græde. Det går lige i hjertet. Jeg kan ikke lade være med også at græde og det samme gælder Troels som står bag ved og holder om mig. Efter 2 min er hun væk i narkosen og vi bliver ført ud af stuen. Udenfor møder vi kirugen. Han fortæller kort at de vil lægge et snit på tværs og fjerne noget af knoglen så den senere kan vokse sammen igen stille og roligt. Klokken er nu 08.20


Vi beslutter at tage hjem og hente nogle ting vi har glemt og på den måde få tiden til at gå. Vi har fået af vide at der vil gå 2-3 timer før hun bliver ført over på opvågning. Da vi kommer tilbage går vi en tur i caffeen. Jeg kan huske at jeg tænkte...


...Er det her min reaktion på det her? Bliver den ikke større?...


Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet men jeg var på det tidspunkt overrasket over hvor roligt jeg tog det. Efter noget tid gik vi op på børneafdelingen hvor vi sad og ventede. Omkring kl 11 bliver vi hentet af en sygeplejerske som fortæller at Vila snart bliver kørt over til opvågning på neurointensiv afdeling. Vi skynder os derover men bliver nød til at stoppe på vejen. Pludselig kan jeg mærke det i maven og mens jeg tuder holder vi om hinanden. Nu er det overstået og vi skal snart se vores lille pige igen!

Oppe på intensiv bliver vi bedt om at vente og efter 15-20 min bliver vi ført ind til hende. Hun ligger helt stille stadig helt væk i narkosen. Hun har slanger/ drop i både hænder og fødder og en i halsen også. tværs over hovedet har hun plaster og fra et dræn i toppen løber blod og væske ned i en lille beholder. På den måde kan de holde øje med hvor meget blod hun mister og om hun evt. skal have noget tilført. Vi får af vide af anæstesi-lægen at alt er gået glat. Hun har næsten ikke mistet noget blod og en blodtransfusion var ikke nødvendig under operationen. Hun ser større ud end da jeg forlod hende synes jeg - de skyldes narkosen siger de. Sygeplejersken kommer ind og tjekker hende hvert kvarter i den første time, efterfølgende hver halve time og siden en gang i timen. Hun bliver nusset, prikket og takt til indtil der kommer en reaktion - en bevægelse eller lign.




På nuværende tidspunkt er både Troels og jeg helt kvæstede. Vi er simpelthen helt smadrede af træthed. Det er et totalt antiklimaks. Alle de bekymringer vi har gået med indtil nu udløses i en overvældende træthed. Der er alligevel ikke noget vi kan gøre lige nu. Nu skal hun bare langsomt vågne af bedøvelsen og derefter sove på en masse smertestillende medicin. Hvis hun kan sove igennem det værste er det bedst. Vi beslutter at Troels skal tage hjem og sove lidt om eftermiddagen da det er ham som skal sove der om natten. Selv sidder jeg i en lænestol ved hendes side . Jeg læser lidt og falder i søvn ret op og ned. Vila vågner indimellem og jamre. Hun får smertestillende i droppet og falder hen igen. Ud på aftenen kommer Troels igen. Aftensmaden står på pizza. Omkring kl 21 tager jeg hjem og sover.

De første billeder fra Vila på Riget!

Dejlige frække Vila blot en time inden bedøvelse og operation!

Vila- pigen til opvågning på neurointensiv afdeling
Dejlige seje Vila dagen derpå - glad og sludrende!
Vila tutten - Onsdag og nu er det efterhånden ikke helt sjov længere!

Mormoarn efterlyste flere billeder af guldklumpen

- NYD LIGE DET HER BILLEDE -