lørdag den 9. april 2011

Back to life..

Ja så nærmer det sig jo med hastige skridt at vi vender snuden hjemover for good! Det bliver sku lidt hårdt tror jeg, ikke mindst for prinsessen.

Det er efterhånden længe siden nu men kort efter vi kom til York begyndte Vila at plage... Sådan rigtig plage og sådan rigtig rigtig meget at plage. Jeg ser nok mig selv som roden til meget at dette plageri idet jeg især i starten gerne lod hende få lidt ekstra da hun jo var SÅ langt hjemmefra og alt jo var SÅ nyt...

Nu er plageriet gået fra "jeg vil ha, jeg vil ha" til "jeg ønsker mig, jeg ønsker mig.." hvilket jo i sig selv er en forbedring idet vi jo så heldigvis ikke behøver diskutere ALT med hende men alligevel må vi (jeg) konkludere at Vila er blevet en umådeligt forkælet lille pige.

Oven i denne forkælethed kommer så Vilas store temperament. Det er som om hun efter Lauras besøg ;-) har fundet ud af at man da sagtens kan prøve sine forældres grænser af - hele tiden. Dvs at hun jævnt spredt ud over dagen veksler mellem de sødeste kærlighedserklæringer til os alle og de vildeste hysteriske anfald... anfald som oftest har bund i fuldstændig ligegyldige ting så som at hun ikke vil have sko på, vi skal den vej og ikke den anden, posen som hun ikke har brugt overhovedet (før lige nu åbenbart) er blevet smidt ud eller ligende..... arrrgh!

Ikke desto mindre tror jeg at det bliver både godt og hårdt at komme hjem. Man kan mærke hun har nydt at have vores fulde opmærksomhed de sidste 3 måneder, men vi ved også at hun savner de andre piger i gården og børnehaven. Hun glæder sig til at komme hjem og  lege med sine venner og med alt sig legetøj på værelset. Nu bliver det bare spændende at se hvordan hun takler turen "back to reality" hvor man både skal dele mors og fars opmærksomhed og tid med mange andre OG skal dele og lege pænt med de andre børn OG skal vænne sig til ikke hele tiden at få, få, få...



Hmmmm.....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hej alle - det er dejligt at I tager jer tid til at følge med i vores hektiske liv. Læg gerne en lille hilsen - det varmer sådan om hjertet!

Kram Mia og co.